Det lys, som mange ser for enden af tunnellen under en nærdødsoplevelse, har en helt naturlig forklaring, ifølge hjerneeksperten Thomas Raab.

- Hjernen er ikke en passiv modtager af indtryk, men den konstruerer en virkelighed ud fra de signaler, den får. Hvis folk kommer til skade, så ændres bevidstheden også. Den oplevelse, du får af en situation, er et produkt i hjernen, og under ekstreme forhold, som en nærdødsoplevelse er, kan det let blive forvrænget, siger Thomas Raab, der har været samarbejdspartner med Peter Lund Madsen.

Det, der skete for Signe Wenneberg, var simpelthen, at hendes hjerne digtede en virkelighed, ifølge hjerneforskningen. Og selv om vi alle går rundt med hver sin hjerne, så er de opfattelser, der bliver skabt i den, stort set ens fra person til person.

Mulig sammenhæng


Fænomenet har altså en forklaring, men om en nærdødsoplevelse er et tegn på, at sjælen er ved at forlade kroppen, kan hjerneeksperten ikke udelukke.
 
- Rent fysiologisk er man ret sikker på, hvad der sker med hjernen. Hvis man er helt grov, siger man jo, at nærdødsoplevelser er noget fis, men det kan jo godt være, at sjælen er ved at forlade kroppen. Jeg tror på, at det er et ekstremt eksempel på, at hjernen skaber en virkelighed, men om sjælen og hjernen har en forbindelse, er jeg stadig i tvivl om. Vi kan stadig ikke forklare bevidsthedsoplevelsen, siger Thomas Raab.

Mellem ti og tyve procent af de overlevende efter et hjertestop kan bagefter fortælle om nærdødsoplevelser.

juli@berlingskemedia.dk