Den populære youtuber og tv-vært Rasmus Brohave er blevet single.

For efter fire års kærlighed har han og Maya Alberg Mikkelsen nu valgt at gå hver til sit.

Det offentliggør de hver især på deres Instagram-profiler.

'Efter 4 års kærlighed er Maya og jeg gået fra hinanden. Det er en ubeskrivelig svær beslutning for os begge, men vi skilles som to mennesker, der kan se hinanden i øjnene,' skriver Rasmus Brohave på sin Instagram og fortsætter:

'Jeg håber at det bedste for Maya i fremtiden. Det fortjener hun i den grad,' afslutter han.

Også Maya Alberg Mikkelsen har delt et opslag på sin Instagram-profil med selvsamme melding.

Hun tilføjer dog, at hun frabeder sig 'uddybende spørgsmål' om bruddet.

Den 24-årige youtuber, Rasmus Brohave, afslørede tilbage i 2018, at han dannede par med Maya Alberg Mikkelsen.

Ifølge Se & Hør mødte de hinanden på Facebook, hvorefter de blev kærester.

Siden 2019 har parret boet sammen i et hus i Svendborg, som Rasmus Brohave købte efter et år i hovedstaden.