Rachel fra TV 2-dokumentarserien Årgang 0 er vant til at være den, der svarer på spørgsmål foran et kamera, men torsdag aften er hun i interviewerens rolle, når hun skal være vært på Tivolis tv-sending fra den røde løber til premieren på musicalen 'Hairspray'.

Og en af dem, hun har planer om at udspørge, er den tidligere landsholdspiller Nicklas Bendtner. Men det bliver ikke om hans gøren og laden på fodboldbanen:

»Jeg vil selvfølgelig spørge Nicklas om hans forventninger til Julies optræden,« siger Rachel til TV 2 med henvisning til Nicklas Bendtners kæreste, Julie Zangenberg, der spiller en af hovedrollerne i 'Hairspray'.

En masse andre kendte kommer også, og du kan følge deres svar på de mange spørgsmål.