Hvad gør man, når Brads eks og kone er på kollisionskurs?

Det kunne være endt ganske pinligt: Efter planen skulle skuespiller Jennifer Aniston dele fly - og 1. klasse - med den kvinde, der stjal superstjernen Brad Pitt fra hende.

Både Jennifer Aniston og Angelina Jolie havde således en flybillet til det samme British Airways-fly fra Los Angeles til Heathrow i England søndag aften - og havde de to Pitt-kvinder delt fly og 1. klasse, må man formode, at stemningen var blevet ganske pinlig.

Det skriver den amerikanske medie E Online på sin hjemmeside.

En medarbejder i lufthavnen fik nys om affæren og sørgede for at få advaret 'Team Aniston' i tide - som så sørgede for at få ændret planerne og flybilletten til mandag i stedet. Selv nåede skuespilleren, der nu er forlovet med skuespuilleren Justin Theroux, ikke at opdage den afværgede affære.



Det var tilbage i 2005, at hele verden nærmest gik i selvsving, da Hollywoods absolutte kendis-par nummer 1, Jennifer Aniston og Brad Pitt, valgte at søge om skilsmisse - og miseren blev ikke mindre, da Brad Pitt hurtigt herefter fandt sammen med med mørkhårede skønhed Angelina Jolie.

Selv har Jennifer Aniston, der lige nu er aktuel i komedien 'Familien Miller - Langt over Grænsen', udtalt følgende om skilsmissen fra hr. Pitt:



- Det var faktisk et ret så mindeligt break-up. Det var hverken ondt eller hadefuldt, og der var ikke noget a la "'Brad må ikke tale med Jen og Jen må ikke tale med Brad, fordi én bestemt person ikke vil have det", som nogle skrev. Det var der virkelig ikke.... Men de der ting om hvordan hun (Angelina Jolie, red.) ikke kunne vente med at komme på arbejde... det var ikke så rart, har Jennifer Aniston udtalt ifølge det britiske medie Mirror.