Når kendisser lægger et billede på de sociale medier, må de forberede sig på at modtage et hav af kommentarer. Og det er ikke altid ros og komplimenter.

Det har Victoria’s Secret-modellen Shanina Shaik måtte erfare. Den 25-årige australske skønhed delte for to uger siden et billede af sig selv iført en rød badedragt.

Se billedet her. Artiklen fortsætter nedenunder

Billedet blev delt på Instagram og har sikret Shanina Shaik knap 16.000 likes og godt 800 kommentarer. Mange af de brugere, der har kommenteret billedet, roser den unge, australske model for hendes udseende, men der er også brugere, som ikke er tilfredse med det, de ser.

Modellen har nemlig en trekantet skygge på sit venstre inderlår, og det har fået flere Instagram-brugere til at sende en undrende – eller endda kritisk – kommentar af sted.

»Det er mærkeligt, det hul på benet. Det ser ud som om, der mangler en knogle,« skriver en bruger.

»Hvorfor er der en trekant i hendes ben? Det ligner et photoshoppet Barbie-ben,« skriver en anden.

Og nogle af kommentarerne er meget værre. Flere brugere har angiveligt anklaget Shanina Shaik for at være alt for tynd og har hævdet, at hun må have en spiseforstyrrelse. De kritiske kommentarer er løbende blevet slettet, men modsvarende er stadig at finde.

»Jeg læste i nogle af kommentaren, at folk siger, at du har anoreksi. Hvad!? Du er trænet, slank og har kurver,« skriver en bruger.

»Folk leder altid efter fejl hos andre mennesker i stedet for at sætte pris på folk, som de er. Hendes ben er normalt. Hun spænder musklerne,« skriver en anden.

Shanina Shaik startede som model allerede som otte-årig, men stoppede igen, da hun begyndte i high school. I 2008 deltog hun i det australske reality program ’Make med a supermodel’. Her endte hun som nummer to i konkurrencen, og på trods af at det ikke blev til en førsteplads, er hun nu en succesfuld model, der blandt andet arbejder for Victoria's Secret.

Se flere billeder af Shanina Shaik her