Harry Potter forfatteren J.K. Rowlings skulle i december holde julefest, og den slags skal der handles ind til. Derfor besluttede hun sig for at tage på en noget alternativ juleshopping. Hun skulle simpelthen have et nyt hus, hvor festen kunne holdes.
Det er nok ikke en overraskelse, at den britiske forfatter J.K. Rowling har tjent mange penge på sine succesrige bøger om troldmands drengen Harry Potter. Og som så mange andre mange millionærer nøjes hun da heller ikke med en enkel villa. Faktisk var hun inden december måned indehaver af hele fire huse, ét i London og tre i Skotland.Og den stenrige-forfatter er da heller ikke bange for at skilte med sin succes. Så da der skulle holdes julefest i Rowlings-familien, måtte hun simpelthen ud og have sig et nyt hus, hvor festen kunne holdes.
Ifølge femalefirst.co.uk købte Rowling den nye villa til den nette sum af 2,5 millioner pund (ca. 21 millioner danske kroner) - uden dog selv at se huset ordentligt først. Og så lovede hun endda ejeren omkring 2,5 millioner kroner ekstra, hvis han forlod bygningen før jul.
En kilde fortæller til avisen The Sun:
- Ejeren af ejendommen modtog et opkald fra ejendomsmægleren, der fortalte ham, at der var en kvinde, der gerne ville møde ham og vises rundt i hans hus. Kvinden kiggede kun på et par af værelserne og gik ikke en gang ovenpå, før hun bad ejeren fortælle, hvad det ville koste hende at købe huset, fortæller kilden.
- Han havde slet ikke genkendt kvinden, før hun kontaktede ham dagen efter. Hun ringede for at tilbyde ham flere penge, hvis han kunne være ude inden 14 dage og lade alle møbler stå, fortæller kilden, der også fik en forklaring på, hvorfor det skulle gå så hurtigt.
- Hun forklarede at hun ville holde en julefest.
Når den nye Harry Potter film kommer i biografen 18. november 2010, ja, så får J.K. Rowling nok råd til et nyt hus til næste års julefest.