- Nu er det slut. Nu vil jeg aldrig nogensinde se den mand mere. Det var simpelthen dråben.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Sådan siger Christian Kjærs lægekæreste, Susan Astani, om sin eks, Leif Barbré Knudsen, Sammen er de hvirvlet ind i et sandt trekantsdrama af en skilsmissesag.

Da Christian Kjær for et par uger siden var på ferie, blev kæresten udsat for chikane af sin eks, og tidligere har han råbt og skubbet til hendes søn, Sam, fortæller en rystet Susan Astani.

- Jeg har forsøgt og håbet på at gå gennem en venlig, fredelig skilsmisse. Den drøm er opgivet. Nu går jeg rettens vej. Nu skal det bare overstås, siger hun.

Præcis hvori chikanen består, ønsker hun dog ikke at uddybe.

- Han er far til mine to små børn, så jeg vil ikke sige noget negativt om ham af hensyn til mine børn. De er ved at være gamle nok til at forstå, hvad der sker, siger Susan Astani, der beskriver eksens sindstilstand som ustabil.

Slemt skænderi

Hun vil dog godt fortælle om en episode, der fandt sted for ca. et år siden. Dengang var hun og Leif gået fra hinanden, men sønnen Sam havde stadig et værelse og sine ting hos ham.

En aften, mens hun var på arbejde, havde Sam og eksen et højrøstret skænderi. Det fortæller både Susan og sønnen til B.T. Da Sam ringede til Susan og fortalte om det, blev tingene meget ubehagelige, fortæller sønnen.

- Han blev aggressiv og skubbede og råbte til mig. Det har han også været før, siger 15-årige Sam Astani, der går i 9. b på Vedbæk Skole.

Hvad råbte han?

- Han sagde, hvilke løgne det var, at jeg bildte min mor ind, og at han var træt af mig, og at jeg bare skulle ud af hans hus. Han smed mine sko ud ad døren og kastede min hat ned på jorden. Og så forbandede han, at han nogensinde havde mødt mig, fortæller den rystede dreng.

- Det var en ubehagelig episode, summer han op.

På Helsingør Hospital var Susan Astani, der havde aftenvagt, rystet over opkaldet fra sin søn.

- Han var totalt ødelagt,« husker hun om sønnens sindstilstand. Det gjorde ondt på hende som mor, at hun var nødt til at blive på hospitalet.