I den amerikanske udgave af Vild med Dans - Dancing With The Stars - er det ligesom herhjemme ikke unormalt, at stjernerne taber nogle kilogram. Og så er der Kirstie Alley, som tilsyneladende har tabt et lille menneske indtil videre

Den 60-årige sitcomstjerne Kirstie Alley deltager i Dancing With The Stars, og det klæder hende i den grad. Hun er kendt for sin yo-yo-vægt, som de seneste par år egentlig bare er gået op.

Men efter hendes dansekarriere er begyndt, er vægtnålen styrtet ned ad.

Spiser for lidt
Hun lever - ifølge US Magazine - af 1400 kalorier om dagen, hvor man gerne skulle have 2000, hvis man altså ikke skal tabe sig. Men udover at leve af så lidt, dyrker hun dansen så meget, at en elitedanser ville være stolt. Derfor rasler overvægten af hende.

Hendes dansepartner er ikke helt sikker på, at det er sundt. Inden en danseprøve i mandags, var Kirstie lige ved at besvime, fordi hun kun havde indtaget 'små 150 kalorier'. Partneren spurgte hende, om hvor meget hun spiste dagligt, hvortil hun svarede 1400 kalorier.

Det er ikke nok, sagde han.

25 kg væk - 15 mere to go
Men skuespillerinden fortsætter ufortrødent.

Hun har allerede tabt 25 kg - men har planer om yderligere 10-15. At dømme efter tidligere sæsoner af Dancing With The Stars, skal det nok lykkes. Sidste år tabte eksempelvis den 'evigt' buttede Kelly Osbourne næsten 25 kg, og hun har holdt den slanke form lige siden.