»Jep. Den chokerende dag kom endelig for mig. Den frygtede dobbelte røde streg.«

Med et billede af 'den frygtede dobbelte røde streg', kunne Queens guitarist, Brian May, afsløre, at han er testet positiv for covid-19.

I beskeden han har delt på Instagram, forsikrer Brian May sine fans om, at hans tilstand er okay.

»Det har været nogle virkelig forfærdelige dage, men jeg er OK,« skriver Brian May.

Den 75-årige guitarist har tidligere haft problemer med helbredet, og har blandt andet haft et hjerteanfald, skriver Metro.

Musikeren benyttede også lejligheden til at opfordre andre til at passe på smitte i juletiden.

»Vær venligst ekstra forsigtige derude, gode folk.«

»I har ikke lyst til at ødelægge jeres jul,« skriver han på Instagram.

Andre læser også