Så meget har hun tabt - og taget på igen - på sine mange slankekure ____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Når Cecilie Frøkjær toner frem på skærmen er hun både smuk, slank og smilende. Men ifølge den populære Go' Aften-vært har hun kæmpet med vægten, siden hun var en lille pige. Og gør det stadig.
- Det vigtige for mig er at sige sandheden om, at det kan være en kamp at være slank, som jeg er nu. Der er rigtigt mange tynde damer, der bare kan spise alt, men for mig er det bare ikke sådan. Og for mig handler det ikke kun om forfængelighed – for jeg er faktisk meget afslappet om mit udseende. Det handler om at have en vægt, hvor jeg føler mig godt tilpas, siger Cecilie Frøkjær til BT Weekend.
Ifølge værtinden ryger der hurtigt tre-fire kilo på, hvis hun ikke har spist sundt i tre dage. Det skyldes måde en stor kærlighed til mad og et elendigt stofskifte. Men det kan heldigvis trænes væk igen. Og det er det blevet gjort mange gange igennem livet.
Når Cecilie Frøkjær regner sammen, mener hun, at hun gennemsnitligt har tabt 50 kilo pr. år i 32 år. Godt og vel fire kilo pr. måned.
Og efter en omgang hovedregning kommer tv-værten frem til, at hun har tabt 1,6 ton - hvad der svarer til stationcar-versionen af en Audi A4.
- De ustandselige slankekure er mit vilkår i livet. Og det har ikke været nemt for mig. For det føles som en kamp. For jeg elsker fedt, og jeg elsker sukker. Jeg kan bare køre det ind. Stil det foran mig og jeg skal gøre mit bedste for at tømme alle fadene,« forklarer hun.