Den amerikanske skuespiller Lance Reddick er død.
Reddick, der blandt andet er kendt for serien 'The Wire' og 'John Wick'-filmserien, blev 60 år.
Det skriver det amerikanske medie TMZ.
Politiet fortæller til TMZ, at skuespilleren blev fundet død i sit eget hjem fredag morgen.
Dødsårsagen er endnu ikke klar, men kilder fortæller til den amerikanske hjemmeside, at det ser ud til at være naturlige årsager.
Reddick har på det seneste været i nyhederne med diverse presseoptrædener i forbindelse med den fjerde 'John Wick'-film.
Lance postede onsdag morgen en selfie-video på sociale medier, hvor han så ud til at være hjemme med sine hunde i stedet for at deltage i 'Wick 4'-premieren i New York City
Han vil også kunne ses som den græske gud Zeus i filmen 'Percy Jackson and the Olympians' senere på året.
Den 60-årige begyndte sin karriere for godt 30 år siden og arbejdede både som musiker og skuespiller.