Fans var bekymrede, da Cara Delevingne blev fotograferet foran en lufthavn i i Los Angeles i september.
Den 30-årige skuespiller og topmodel havde filtret hår og gik – nej, dinglede – rundt på bare fødder og talte i telefon. Flere gange undervejs tabte hun telefonen, og når den blev samlet op, var det med slatne arme og overdrevne bevægelser.
Hun så ikke ud til at have det godt.
Og det havde hun heller ikke, fortæller hun nu i et stort interview med Vogue.
»Det er hjerteskærende, for jeg troede, jeg havde det sjovt, men på et tidspunkt var jeg sådan: 'Okay, du ser ikke godt ud (på paparazzobillederne, red.)'. Nogen gange har du brug for et virkelighedstjek, så på en måde var jeg taknemmelig for de fotos,« siger Cara Delevingne til magasinet.
Cara Delevingne var kun syv år, da hun drak sig fuld første gang til et bryllup i familien.
»Jeg vågnede op i min bedstemors hus med tømmermænd, iført min brudepigekjole. Jeg havde været rundt og snuppe glas med champagne,« fortæller hun om de første tømmermænd, som bestemt ikke blev de sidste.
Hendes mor kæmpede selv med et misbrug af heroin og en bipolar lidelse, og Cara Delevingne fik sit eget at slås med. Som tiårig fik hun ordineret sovemedicin for at kunne falde i søvn, og snart herefter blev hun diagnosticeret med dyspraksi – en medfødt udviklingsforstyrrelse, der påvirker motorikken – og svær depression.
Da hun blev teenager, begyndte hun at feste og drikke for at slippe væk fra tankerne.
Hun kunne føle sig uovervindelig, når hun var på stoffer. Ofte vågnede hun op med mærker på kroppen, fra skader hun ikke kunne huske.
Flere gange forsøgte hun at blive afvænnet. Og flere gange fejlede hun.
Indtil hun blev konfronteret med paparazzobillederne fra lufthavnen, og ved selvsyn kunne se, at hun havde det værre, end hendes kreds af tætte venner – som inkluderer skuespillerne Margot Robbie og Selena Gomez – ellers havde forsøgt at fortælle hende flere gange.
Interviewet blev lavet i januar, og modellen fortalte dengang, at hun havde været ædru og stoffri i fire måneder.
Hun besluttede nemlig at droppe de hurtige, kortere behandlinger på et par uger og dedikere sig fuldt ud til at blive rask.
Det gør hun med yoga, meditation, træning, tre faste måltider om dagen og terapi. Hendes favoritdel er det såkaldte psykodrama, der går ud på at rollespille sig gennem et traume for at genopleve det og se det på en ny måde.
»Jeg bliver aldrig helbredt fuldstændigt, men det har jeg det okay med, og dét gør forskellen.«
