Der er gjort et uappetitligt fund i Coops naanbrød med hvidløg.

Helt konkret er der konstateret mug i pakningerne.

Derfor tilbagekalder Coop Danmark produktet, oplyser dagligvarekoncernen i en pressemeddelelse.

Naanbrødet er solgt i Coops kæder Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen, Irma og Coop365discount.

Hvis man har produktet liggende, kan man enten kassere det eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.

Der er tale om produktet Coop naanbrød med hvidløg, 2 stk., 260 gram. 

Brødet har EAN-nummer 7340011311768. Bedst-før-datoen er 08.11.2023.