Rynkeby tilbagekalder et parti af æblemosten "Brämhults Presset Æble" på grund af fund af giftstoffet patulin i produktet.

Æblejuicen er solgt i Irma-butikker, Meny i Køge, Himmelev, Solrød Strand, Næstved og Kirke Hyllinge samt på Coop.dk MAD.

Tilbagekaldelsen sker, fordi Rynkeby har fundet en for høj mængde af giftstoffet patulin i produktet, som skyldes brugen af beskadiget frugt.

Det betyder, at en sundhedsmæssig risiko ikke kan udelukkes.

Produkterne har Lotnummer 0000907074 og en bedst før-dato på 17.12.2021.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.