Selvom blå blok og Moderaterne fik flest stemmer, endte rød blok alligevel med at få flest mandater.

Forklaringen er en regel i valgloven, der tilgodeser store partier. En valglov, der muligvis ved fremtidige valg igen vil begunstige Socialdemokratiet, der efter blå bloks splittelse er det eneste store parti.

Og det har fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) ikke tænkt sig at lave om på foreløbig.

»Der er nu engang den valglov, der er. Jeg har ikke nogen aktuelle planer om at ændre valgloven,« siger hun til B.T. efter dagens regeringsforhandlinger på Marienborg.

Kigger man på stemmerne, fik blå blok og partiet Moderaterne tilsammen 65.808 flere stemmer end rød blok.

Alligevel endte det med et rødt flertal på grund af en regel i optællingsmetoden, der betød, at Socialdemokratiet fik et ekstra mandat. Socialdemokratiet fik nemlig 50 storkredsmandater, selvom deres stemmetal 'kun' burde give dem 49 mandater.

»Hvis man fordelte mandater efter, hvor store partierne er på landsplan, ville Venstre få et mandat mere og Socialdemokratiet et mindre,« lød det fra valgforsker ved Aarhus Universitet, Martin Vinæs Larsen, få dage efter valget.

Ifølge valgforskeren bliver mandater fordelt via en metode, der skal sikre, at politikerne bliver repræsenteret geografisk bredt i storkredse og med tillægsmandater. Metoden gør, at et parti kan få flere mandater, end det er stemmeberettiget til, og hvis det sker, må partiet beholde alle sine kredsmandater.

Mette Frederiksen (S) har ikke planer om at ændre valglov, der sikrede Socialdemokratiet en fordel.
Mette Frederiksen (S) har ikke planer om at ændre valglov, der sikrede Socialdemokratiet en fordel. Foto: Emil Helms
Vis mere

Netop Socialdemokratiet har faktisk protesteret voldsomt imod risikoen for, at et parti kan få et ekstra mandat ved metoden. Dette påpeger Mette Frederiksen også, da B.T. spørger.

»Da valgloven blev ændret, var det jo, som jeg husker det, Venstre, der ønskede at lave den ændring, som har været udslagsgivende i forhold til mandatfordelingen nu. Og Socialdemokratiet, der dengang var imod,« siger hun.

Den socialdemokratiske kritik fremgår af de politiske kommentarer til et lovforslag om valgkredsinddeling, som blev stillet af daværende indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen i 2006. Dengang ville Socialdemokratiet indføre en 'spærreregel', der skulle forhindre, at partierne kunne få et mandat, man ikke var berettiget til.

Men reglen i metoden er aldrig blevet ændret, og det lader ikke til at være højt på Socialdemokratiets dagsorden.

»Det kan vi jo altid diskutere med Folketingets partier,« slutter Mette Frederiksen, der understreger, at det er vigtigt, at man anerkender valgresultatet.