De har spillet ungdomsfodbold på nogle af verdens bedste fodboldakademier. Desværre klarede de sig ikke gennem nåleøjet til førsteholdet og er i dag vendt hjem til Danmark, hvor de trods deres gode fodbolduddannelse stadig kæmper hårdt for at opnå et gennembrud på seniorniveau. Sporten.dk har taget en snak med tre hjemvendte talenter.

Tankerne var slet ikke på et udlandseventyr, da Mikkel Rygaard Jensen i en alder af kun 16 år fik tilbudt en to-årig kontrakt hos engelske Charlton. Falstringen havde kort forinden netop skift et Lolland-Falster Alliancen ud med det daværende Herfølge BK og havde derfor langt fra travlt med at komme videre.

Men en uges prøvetræning og en efterfølgende træningskamp hos Charlton førte til, at englænderne straks hentede den offensive midtbanespiller til klubben.

- Jeg følte mig ikke som et kæmpe talent. Jeg havde været til DBU-stævner, hvor mit hold altid havde været underdogs og bare kæmpet røven ud af bukserne, hvorimod de andre hold havde bedre spillere og større egoer. Så det var virkelig mærkeligt at skulle til Charlton. Men jeg var bare glad og spændt på at komme derover.

Turbulent start

Mikkel Rygaard ankom til det engelske i sommeren 2007, og han blev straks kørt fra lufthavnen og ud til sin plejefamilie. Men allerede her opstod den første mentale udforing – ud af mange – for den unge gut.

- Da jeg kom derud, var der ingen hjemme. Først en halv time senere kom den ene af de to andre spillere, som boede der. Han viste mig mit lille værelse og sagde så til mig, at jeg bare kunne pakke ud og komme ned og se fjernsyn. Dér røg der bare en sort klap ned foran hovedet, hvor jeg tænkte: Det skal jeg bare ikke, det her. Jeg tror, at jeg var ked af det en uge i træk og ville bare hjem.

Heldigvis fik Mikkel Rygaard talt ud med sine forældre om den lidt kedelige start, og efter en måneds tid begyndte han at falde til i det sydlige England.

- Det var det fedeste i hele verden. Man mødte ind hver morgen til træning, ligesom hvis man gik i skole. Så stod den ellers på træning og spisning, inden man trænede igen om eftermiddagen. 

Mødet med førsteholdet

De unge spillere skulle sørge for alt til førsteholdets træning. Kegler, bolde og drikkedunke skulle bæres på banen. Og ja, selvfølgelig rydde op igen bagefter.

For Mikkel Rygaards og et par andre ungdomsspilleres vedkommende gjorde det ikke helt så meget, da de jævnligt trænede med Charltons førstehold, der på daværende tidspunkt lige var rykket ud af Premier League.

- Jeg kunne godt mærke i starten, at jeg lige skulle vænne mig til det. Det var ikke sådan, at man lige havde to-tre sekunder med bolden. Der var én berøring måske to, og så skulle den videre. Men altså bare konditionsmæssigt var det vildt. Jeg havde altid ment, at jeg havde været i rigtig god form. Men da jeg kom derover, svarede det nærmest til ’kageform’. Det var helt vildt. Jeg tror næsten, at jeg brugte seks måneder på at komme i ordentlig kampform.

Netop under en træning med førsteholdet kom det største skulderklap, som Mikkel Rygaard nåede at opleve i England.

- De spillede start 11’eren til træning, hvor jeg skulle spille Leroy Litas rolle (den daværende førsteholdsangriber, red.), mens han skulle kigge på fra sidelinjen og se, hvad jeg gjorde. Jeg fik bagefter at vide af Alan Pardew (i dag manager for Newcastle, red.), at hvis jeg blev ved med at spille sådan der, så ville han bringe mig på førsteholdet i weekenden. Der må jeg sige, der blev man lidt høj i låget.

Frosset ude

Den fine start i klubben med flere gode præstationer for blandt andet klubbens reservehold udviklede sig desværre gradvist i en negativ retning. Han havde fra starten været en fast bestanddel på ungdomsholdet, men stille og roligt – og for ham stadig af ukendte årsager – blev han frosset ud af truppen.

- Jeg kan huske én af de lidt negative episoder, hvor vi spillede i en U19-kamp, og jeg sad på bænken. Men i stedet for at skifte mig ind, så tog de én fra en U17-kamp, der blev spillet lige ved siden af, og satte ham ind. Og så sad jeg der på bænken uden at komme ind. Til sidst blev man bare syg i hovedet over sådan nogle små ting.

Da der manglede et halvt år af kontrakten, tog Mikkel Rygaard en snak med den ansvarlige for ungdomssektoren, der gjorde det klart, at han nok skulle kigge sig om efter en ny klub.

- Til træning og kampene med førsteholdet derovre kunne jeg sagtens være med. Og jeg synes også selv, at jeg gjorde det rigtigt godt, og det fik jeg også at vide. Men det er ikke ligesom i Danmark, hvor man som ungdomsspillere bare kører op gennem rækkerne. I England skærer man fra hvert år. Bare på U19- holdet i Charlton var der kun to eller tre, der fik en professionel kontrakt. Resten skulle ud at finde ny klub.

Brug for en puster

Den tjekkiske storklub Sparta Prag stod klar med et tilbud til Mikkel Rygaard. Men han ville hjem til Danmark. Hjem til venner og familie samt regelmæssig spilletid.

- Jeg skulle have en puster. Det var mentalt hårdt at blive behandlet på den måde. Jeg var jo ret ung, og jeg ville bare rigtig gerne fodbolden.

Hjemme i Danmark blev det HB Køge, som løb med den gang 18-årige midtbanespillers underskrift. Her var Mikkel Rygaard med til at spille holdet tilbage i Superligaen, men efter oprykningen til landets bedste række blev det igen ikke til fast spilletid, og han vendte nu tilbage til rødderne i Lolland-Falster Alliancen.

Ambitioner i Næstved

På klubbens 2. divisionshold nåede han gennem to år status som profil, inden Næstved i sommer hentede ham til klubben.

- Nu er jeg flyttet en del de seneste år, og i Næstved spiller jeg den plads, jeg gerne vil. Så jeg vil gerne blive her i noget tid. Jeg har spillet hver eneste kamp uden at komme ud her i efteråret, så jeg er glad.

I dag fortryder den unge spiller langt fra, at han tog til Charlton. Faktisk har opholdet gjort, at han i dag målrettet ved, hvilke ting han skal forbedre.

- Jeg savner helt vildt at spille på det niveau igen og være tæt på, hvis man kan sige det sådan. Fordi jeg jo ved, hvad der skal til. Jeg har set det og trænet med de bedste. Jeg elsker at spille fodbold og vil gerne blive bedre, og jeg håber virkelig en dag at komme til at spille på højeste niveau herhjemme.

BLÅ BOG:

Født:
Den 25. december 1990
Karrieren indtil nu:
Lolland-Falster Alliancen (U/17): – 2007
Herfølge BK (U/19): 2007-2007
Charlton: 2007-2009
HB Køge: 2009-2010
Lolland-Falster Alliancen: 2010-2012
Næstved 2012 -:
U-landsholdskampe:
11 kampe

Læs også om Jonas Hebo Rasmussens tur til Arsenal, hvor han blandt andet nåede at stifte bekendtskab med førsteholdet.

Læs også om Silkeborgs Nicolaj Køhlert, der som ungdomsspillere var på kontrakt hos selveste Liverpool.