Den spanske fodboldstjerne Aitana Bonmatí er »i chok«, efter at blive gjort til en af syndebukkene med et brændt straffespark mod England i kvindernes EM-finale.

En uhyre tæt kamp, hvor det i straffesparkskonkurrencen blev hende og Spanien, der ikke kunne stå for presset.

Det spanske kvindelandshold havde håbet at fortsætte triumfen fra verdensmesterskabet i 2023.

Men finalen mod England blev en benhård kamp.

Efter et resultat på 1-1 efter både ordinær- og forlænget spilletid, var nerverne futtet af hos spanierne, da de i kampens afgørende fase skulle i straffesparkskonkurrence.

Hannah Hampton nuppede Aitana Bonmatís straffespark.
Hannah Hampton nuppede Aitana Bonmatís straffespark. Foto: Miguel Medina/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Selv den rutinerede og Ballon d'Or-vindende Aitana Bonmatí kunne ikke stå for presset og var en af tre spillere, der brændte sit afgørende spark:

»Jeg er i chok, jeg føler næsten ingen følelser lige nu. Jeg er fuldstændig tom. Vi har været her i mange dage, og det føles forfærdeligt, at alt bliver afgjort på straffespark – det var vores mål at vinde. Lige nu har jeg det virkelig dårligt. Det vil tage et par dage at fordøje det her,« siger stjernen efter kampen til den spanske tv-station RTVE.

Efter kampen så hun det også nødvendigt at undskylde for sit missede straffespark.

3-1 blev resultatet til England i straffesparkskonkurrencen og de kunne derfor forsvare deres EM-guld fra 2022.