Den tidligere spanske landsholdsspiller Xabi Alonso risikerer fængsel i op til otte år.

Sidste år gik han fri af anklager om skattesnyd, men nu har en spansk domstol besluttet, at hans sag skal genoptages. Det skriver avisen El Confidential ifølge Marca.

Ifølge dommeren skal tre seperate spor i sagen undersøges yderligere.

Xabi Alonso fastholder sin uskyld og støtter sig til, at sagen mod ham oprindelig blev droppet, fordi Madeira, hvor han havde sat sin mistænkelige aktiver i et selskab, er en del af EU og dermed ikke et skattely, hvilket ellers kunne have gjort det strafbart.

Derfor afviser han også forhandlinger om at betale en overskomst, som ville betyde, at han erklærede sig skyldig, men samtidig ville nedsætte straffen til to års fængsel, som han ikke villet skulle afsone. En model, som flere af hans kolleger så som Marcelo, Luka Modric og Javier Mascherano ellers har valgt for at slippe for flere problemer.

Som blandt andre Cristiano Ronaldo vil han frikendes fuldstændig.

Anklagen mod Alonso går på, at han skulle have undgået at betale skat af sine imagerettigheder i Spanien.

Det skulle være sket ved at overlade rettighederne til et firma med base på Madeira i Portugal.