Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Sønderjyske overhalede FC Midtjylland i tabellen og sikrede sig en stor pose penge

Der var millioner til forskel på sejr og nederlag mandag aften, da FC Midtjylland tog imod Sønderjyske.

Men efter 90 minutter med upoleret spil fra begge mandskaber og en masse asen og masen på den den regnvåde bane var det sønderjyderne, der kunne se sig selv rykke op i tabellen med en sejr på 1-3. Dermed kunne de indkassere vigtige millioner lige for næsen af FC Midtjylland.

- Sejren har stor betydning. Sønderjyske har bevist, at når vi får en sejr, så kommer der tit flere. Og det kunne vi godt bruge, sagde Sønderjyskes Johan Absalonsen efter kampen.

Før kampen lå FC Midtjylland på ottendepladsen, mens Sønderjyske lå lige i hælene på niendepladsen. Og hvis man så dagens kamp, så fik man en klar indikation af, hvordan de hold var havnet i den forkerte ende af tabellen.

FC Midtjylland havde godt nok før kampen ikke tabt i egen hule i denne sæson, mens Sønderjyske var mødt op uden sejr i deres seneste fem Superliga-kampe. Desværre for hjemmeholdet har man lidt meget af skader, hvor især forsvaret har været hårdt ramt.

Både Kolja Afriyie, Kristian Bak Nielsen, Morten Koch Nielsen og Erik Sviatchenko manglende for eksempel i gårsdagens kamp, og det blev tungen på vægtskålen.

Første halvleg var meget plaget af boldtab og fantasiløst spil fra begge hold, og de fremmødte publikummer fik ikke meget at klappe af denne regnfulde aften i Herning. Fra anden halvlegs start var tankegangen om flot pasningsspil lagt på hylden hos begge mandskaber, der i stedet havde valgt at tage arbejdshandskerne på og lade fysikken tale.

Desværre for hjemmeholdet måtte man se Tommy Bechmann score til 0-1, mens Lasse Vibe gjort ondt værre kort med sin scoring til 0-2.

Fire minutter før tid tændte Jesper Lauridsen et lille håb om point med sin reducering til 1-2. Men i kampens døende minutter lukkede udeholdets Hajdarevic kampen efter et kontraangreb, og da dommer Michael Johansen pustede i fløjten for sidste gang mandag aften, rykkede Sønderjyske over FC Midtjylland i tabellen.

Det betød, at de sikrede sig 2,6 millioner kroner af tv-pengene, mens FC Midtjylland dumpede ned på niendepladsen og måtte nøjes med at se 1,7 millioner kroner rulle ind på deres bankbog.



 



 

Andre læser også