Rennes får endnu en dansker til klubben.
På sin hjemmeside bekræfter den franske Ligue 1-klub, at man har købt den danske angriber Henrik Meister.
Han kommer til klubben fra norske Sarpsborg, hvortil han skiftede sidste sommer.
Før Sarpsborg spillede han i Fremad Amager og FA 2000, og dermed er der altså tale om lidt af en solstrålehistorie.
Rennes oplyser ikke, hvor meget man har betalt for danskeren, men bekræfter dog, at der er tale om en rekordhandel for klubben.
Ifølge Tipsbladet var klubben villige til at give hele 105 millioner kroner for den 20-årige angriber.
Meister har optrådt 25 gange for sin norske klub, og her er det blevet til ti mål og fem assists. Blandt andet scorede danskeren hele fire mål i en kamp mod Rosenborg i juli.
I Rennes bliver Meister holdkammerat med en anden dansker i form af Albert Grønbæk, der også kom til klubben fra Norge.