Carlos Tevez har ryddet mange forsider i sin karriere.

Oftest med sine præstationer på fodboldbanen, men indimellem også for det mere kontroversielle. Således også denne gang.

Den 34-årige argentiner er efter en kort afstikker til Kina tilbage i sin gamle klub Boca Juniors, som havde håbet at gøre brug af ham i de forestående kampe i den sydamerikanske Champions League, Copa Libertadores. Men angriberen kommer ikke til at spille meget fodbold de kommende uger.

LÆS OGSÅ Stjernen tager bladet fra munden - og sender stikpille: Her er mit problem i Real Madrid

Ifølge avisen Clarin deltog Tevez forleden i kamp i det fængsel i Cordoba, hvor hans bror afsoner en 16 år lang dom for væbnet røveri. I løbet af de 20 intensive minutter, den varede, nåede han at pådrage sig en muskelskade i læggen, der nu holder ham ude i op til en måned.

Tevez er ellers startet sin tredje periode i Boca Juniors ganske fornuftigt. Tre mål i syv ligakampe er det blevet til.

ØVERST I ARTIKLEN KAN DU SE EN UNG CARLOS TEVEZ REDDE WEST HAM FOR NEDRYKNING I PREMIER LEAGUE.