Togene er begyndt at køre igen i Kiev, hvor fem metro-stationer i den centrale del af byen har været afspærret på grund af en bombetrussel.

Den viste sig dog ifølge nyhedsbureauet Reuters at være falsk.

Det er i den ukrainske hovedstad, at Champions League-finalen mellem Real Madrid og Liverpool skal spilles lørdag aften.

'Stationerne er blevet gennemsøgt og er nu åbnet for passagerer. Der blev ikke fundet sprægstoffer', lyder det ifølge Reuters i en udtalelse fra metro-operatøren i Kiev.

De fem stationer blev ifølge politiet i Kiev evakueret, efter man modtog adskillige anonyme opkald, der gik på, at stationerne ville blive tilintetgjort, skriver den spanske avis AS.