Superliga-nedrykkerne Silkeborg IF fik en god start i 1. division, da de vandt 2-1 over FC Vestsjælland, som de rykkede ned sammen med.

Silkeborg væltede sig ikke i sejre, da de i sidste sæson spillede med i Superligaen. Det blev kun til to af slagsen over 33 kampe, hvor Jesper Sørensen måtte lade livet som træner midtvejs i sidste sæson.

Derfor var det sikkert en lettelse for midtjyderne, at de allerede har fået en sejr i første runde af 1. divisonen. Især fordi sejren var over FC Vestsjælland, som formentlig bliver deres konkurrenter til Superliga-oprykningspladserne.

Efter en målløs første halvleg åbnede Silkeborg for målscoringen i det 56. minut, da forsvarsspilleren Simon Jakobsen scorede til 1-0. Helt fortjent blev føringen fordoblet otte minutter senere ved Robert Skov.

Dermed så kampen ud til at være afgjort. Det var også kun af mindre betydning, at FC Vestsjællands forsvarsspiller Jean-Claude Bozga reducerede til 2-1.