Den tidligere topdommer Graham Poll langer hårdt ud efter dommerne i Premier League efter en række dårlige afgørelser. Han frygter at dommerne kommer til at afgøre mesterskabskampen.
Den tidligere britiske fodbolddommer, Graham Poll, som af mange ses som en af de bedste britiske dommer i nyere tid, langer nu ud efter sine tidligere kollegaer i Premier League.
Årsagen er en række afgørende dommerfejl, som har præget resultaterne efterårets Premier League, senest i kampen mellem Chelsea og Manchester City. Her overså dommer Mark Clattenburg et straffe til David Silva, der ifølge City-træner Mancini var så tydeligt, ”at folk uden for stadion kunne se, at der var straffe.” City førte på det tidspunkt kampen 0-1, og kunne med have bragt sig for an 0-2. I stedet endte kampen 2-1 til Chelsea.
- Kan en uge gå uden endnu en ringe afgørelse?, spørger Graham Poll i en klumme i The Daily Mail.
Mark Clattenburg er langt fra den eneste, som har begået afgørende dommerfejl. I kampen mellem Manchester United og Newcastle blev United frarøvet en sejr af dommer Mike Jones, som i 62. minut efter råd fra sin linjedommer fejlagtigt dømte straffe til Newcastles Hatem Ben Arfa. Straffet blev omsat til mål og kampen endte 1-1.
Newcastle blev dog selv snydt, da de spillede mod Chelsea. David Luiz løb efter den målstormende Demba Be, og nedlagde ham på kanten af feltet. En forseelse, som plejer at udløse et rødt kort, men David Luiz slap med et gult kort.
Dommer Stuart Attwell var mere gavmild med det røde kort, da han udviste Boltons Gary Cahill i kampen mod Tottenham, på trods af, at forseelsen skete en halv banelængde fra mål, og i kampen mellem Liverpool og Everton tidligere på året måtte Evertons Jack Rodwell forlade banen for et frispark begået mod Luis Suaraz. Kortet blev senere omstedt af FA.
Graham Poll nævner også kampene mellem Blakburn og Wigan, hvor Morten Gamst Pedersen tog et hjørne til sig selv, før han afleverede bolden til Junior Hoilett, som kunne smække bolden i kassen. Kampen endte 3-3.
Tottehham måtte i søndags se sig besejret 2-1 af Stoke i en kamp, hvor dommer Chris Foy overså to straffespark til Tottenham, hvilket fik Tottenhams Manager Harry Redknap til at rase mod dommeren. Redknapps frustrationer mødes med sympati fra Graham Poll, som slet ikke forstår, at Chris Foy fik lov til at dømme kampen:
- Foy var også dommer i samme kamp sidste sæson. En kamp, hvor Tottenham vandt 2-1, men som havde sine egne kontroverser. Foy overså, at Jon Walters skud gik over mållinjen, for hvad der ville have været en sidste minuts udligning til Stoke. Foy undskyldte senere til Stokes manager, Tony Pulis. Så jeg var overrasket over at se ham valgt igen, skrive Graham Poll, som slutter sin klumme med et opråb til dommerne:
- Mens det står på, må vi se weekender spoleret og mesterskaber, som muligvis bliver afgjort af en dommer. Det burde ikke være sådan. Det er bekymrende tider. Jeg tror faktisk, at vi har dygtige dommere, men de mangler at bevise det.