Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

DR-serien Doggystyle vender tilbage i det nye år, når tredje sæson af den populære ungdomsserie har premiere 1. januar.

I sæson to efterlod vi de to veninder Asta og Jose på vej på interrail, hvor alt tilsyneladende åndede fryd og gammen - men så let bliver det ikke.

Til Soundvenue fortalte instruktør Anna Emma Houdal i januar, hvad vi kan forvente af tredje sæson af serien, der i 2018 slog streamingrekord på DR.

»Astas liv har taget en drejning siden sidst, ligesom vores også har det under corona. Men udfordringen er, at serien stadig udspiller sig i 2018, så jeg kan ikke bruge corona til noget som helst i historien. Det ville heller ikke helt have passet til serien«, fortæller Anna Emma Haudal for godt et år siden.

I seks nye afsnit af serien følger vi altså Asta, spillet af Rosemarie Mosbæk, og Jose, der spilles af Josephine Park, der endnu engang må gå hver til sit.

'Doggystyle handler i denne sæson om, at livet ikke handler så meget om at blive til noget, men om at være nogen - for sig selv og for hinanden,' skriver DR i en pressemeddelelse.

Og meldingen, om at Jose og Asta vender tilbage til skærmen, vækker stor glæde på Facebook.

I et opslag hvor DR reklamerer for de nye afsnit 1. januar 2022, er reaktionerne ikke til at tage fejl af.

'Den sæson har jeg fandme ventet længe på,' skriver en Facebook-bruger på P3 - DRs Facebookside.

Ligesom at flere skriver 'jubiii', 'yes' og 'endelig'.

Det er også ved at være noget tid siden, vi sidst har set noget til serien, som havde premiere på sin anden sæson i efteråret 2019.

Den 32-årige instruktør Anna Emma Haudal er uddannet fra Den danske filmskole i 2015. Hun står udover Doggystyle også bag spillefilmen Venuseffekten, som havde premiere 18. november i år.

Andre læser også