12 år efter premieren på Titanic er instruktør James Cameron tilbage og klar med en ny film, der ligesom Titanic koster kassen.

Det er tolv år siden instruktør James Cameron sidst var aktuel med en spillefilm. Titanic tog verdenen med stormen og blev en af filmhistoriens største succeser.

Nu er Cameron klar til at indtage verden igen. Denne gang med sin nye sci-fi-film, Avatar. En film han altid har drømt om at lave.

- Det var min chance til at gå amok, til at lave store designs, designe væsner, scener og flydende bjerge. Det er noget, jeg har ønsket at lave i lang tid, siger Cameron ifølge Reuters.

Ligesom Titanic bliver Avatar en dyr produktion. Filmen om det forliste skib kostede i 1997 200 millioner dollar at lave.
 
Angiveligt kommer Avatar-produktionen  til at koste over 300 millioner dollar. Det gør Avatar til verdens dyreste film til dato.