Ikke kun Cristina Neagu græd. Holdkammeraterne græd. Tilskuerne græd.

»Selvfølgelig græder de, for det er hårdt, når sådan noget sker. Det er virkelig hårdt,« sagde den rumænske holdkammerat Crina Pintea til TV2 Sport efter kampen:

Det så da også grimt ud, da Cristina Neagu faldt om i onsdagens EM-kamp mod Ungarn.

Uden at være i nærkontakt med en modstander gik det galt for Rumæniens altoverskyggende håndboldstjerne - og skaden lignende unægtelig sådan en korsbåndsskade, som alt for ofte rammer kvindelige håndboldspillere.

Cristina Neagu græd selv, da hun blev båret ud fra banen.
Cristina Neagu græd selv, da hun blev båret ud fra banen. Foto: SEBASTIEN BOZON
Vis mere

Og så var det, at mange i EM-hallen i Frankrig ikke kun holde tårerne tilbage ved synet af lidelserne hos Cristina Neagu, der tidligere i turneringen blev den mest scorende spiller i EM-historien.

Hun er også blevet kåret til verdens bedste spiller i både 2015 og 2016.

»Jeg har så ondt af hende og af os, for vores spil er bygget op om hende. Vi giver ikke op, men hun er så vigtig for os. Jeg håber af hele mit hjerte, at det ikke er noget slemt. Men jeg ved det ikke,« sagde Crinta Pintea også.

Rumænien endte med at tabe kampen til Ungarn med 29-31, men holdet sikrede sig alligevel en plads i semifinalerne, hvor holdkammeraterne sandsynligvis må klare sig uden Cristina Neagu.

Cristina Neagu (th) i aktion mod Ungarn, inden det gik galt.
Cristina Neagu (th) i aktion mod Ungarn, inden det gik galt. Foto: SEBASTIEN BOZON
Vis mere

Det danske landshold formåede ikke at gå videre til medaljekampene, da det kun blev til en fjerdeplads i mellemrunde-gruppen trods en sejr over Montenegro onsdag. Danmark slutter som nummer otte ved EM.

I stedet ser årets EM-semifinaler sådan ud:

  • Rusland-Rumænien
  • Frankrig-Holland.

De spilles fredag

Lige inden EM kom norske Amanda Kurtovic ud for en lignende skade, der også påvirkede tilskuerne i den pågældende hal, da skaden ramte. Læs mere om det her