Erik Brandt døde i lørdags, 79 år gammel. Han efterlader sig to døtre og fem børnebørn – og en masse vilde historier fra et langt jetsetliv.

I podcasten ‘Den, vi taler om’, tegner vært Ditte Okman et portræt af charmøren, pralhalsen og mode-succesen. I studiet sidder også modeskribent Lotte Tegner Freddie, tv-producent Thomas Heurlin og forfatter Erik Bork.

Sidstnævnte står bag biografien »Brandt - erindringer« fra 2005, hvor historien om, hvordan Erik og hustruen Margit Brandts ældste datter, Emilie, kom til verden.

For det første fremgår det i bogen, at datteren blev undfanget på et gæstetoilet under et middagsselskab, hvor Dronning Margrethe og Prins Henrik ventede på hovedretten.

Ni måneder senere sad en utålmodig Erik Brandt på en mørk bodega på Tagensvej. Men efter fødslen havde varet i 12 timer troppede Erik Brandt selv op på Rigshospitalet og råbte:

»Nu er det for meget!«

I videoen ovenfor, kan du høre, hvordan det gik. Og lyt til podcasten for at høre mange flere kulørte og vanvittige historier fra Erik Brandts vilde liv: