Jeg talte med en veninde om de månedlige udgifter til mad og drikke og sagde, at jeg mente, vi brugte ca. 4.000 kroner.

Det satte hun spørgsmålstegn ved, for i hendes familie var det omkring det dobbelte. Så vi tjekkede, hvad man anser som minimumsleveomkostningerne for et par med to børn i Danmark. Og da det er angivet til at være 5.159 kroner om måneden, så mente jeg nok alligevel, at jeg havde været en anelse urealistisk i min antagelse.

Derfor gik jeg i gang med at kortlægge husstandens udgifter.

Hvis du tænker, at det er fuldkommen ligegyldig viden, hvad jeg og min familie bruger på at spise og drikke, så springer du bare over her, men måske du kunne bruge et sammenligningsgrundlag. For kender du egentlig dit eget forbrug?

De fleste tænker, at vi hjemme hos os spiser godt hver eneste dag i og med, at min mand er kok. Nu er det så imidlertid mig, der laver mad ca. 50 procent af tiden, men jeg er da ikke helt uduelig i et køkken, så jo, vi spiser vist ret okay.

Vi spiser sundt, men kunne sagtens spise sundere. Vi laver måltidet efter, hvad vi godt kan lide, hvilket også betyder, at det er varieret. Det kan være boller i karry den ene dag, grillet kylling den næste og pizza den tredje dag.

Jeg kan til gengæld, når jeg gennemgår mine bonner fra den seneste måned, se, at der er nogle ting, vi gør ret konsekvent, og andre ting, vi holder os fra.

Eksempelvis spiser vi oceaner af økologiske æg, hvilket skal forklares med, at jeg stort set hver morgen laver omelet til familien. Det er en billig fornøjelse og mættende og kan varieres ud fra de grøntsager, jeg putter i.

Min store søn vil gerne have havregrød, så det får han også.

På mælkeprodukter er vi i det hele taget ret konsekvente, når det gælder økologi. På grøntsagerne er det ca. 50/50, men på kødsiden kniber det.

Jeg bruger lang tid på at tjekke, om kødet er dansk opdræt og slagtet i Danmark.

Ellers skal jeg ganske enkelt ikke have det, men jeg kan også godt se, nu hvor månedens regnskab gøres op, at jeg går uden om det økologiske kød ni ud af 10 gange, hvilket – det indrømmer jeg – skyldes prisen.

Jeg har også opdaget, at vi ganske vist spiser kød seks ud af syv dage, men at chili con carne eksempelvis lavet på 500 gram oksekød og en hulens masse grøntsager rækker til tre dage, når der serveres ris eller salat til, hvilket svarer til under 50 gram kød om dagen pr. mand, så det har jeg egentlig ikke dårligt samvittighed over.

Slik og brød fra bageren er til gengæld en af de lidt tungere poster på budgettet. Der spises mange lakridser og vingummier i hjemmet. Omvendt drikkes der aldrig sodavand. Det handler ikke om sundhed, men om at jeg på det punkt simpelthen er for nærig.

Og nu til den samlede pris for herlighederne.

Heri indgår indkøb til den aften, hvor vi havde gæster, og småudgifter til stearinlys og servietter samt et par husholdningsprodukter er også med i det samlede regnskab, som sniger sig op på 5.344 kroner i perioden 15. september til 15. oktober.

Det er jo noget mere end det, jeg selv havde anslået, men lægger sig meget godt op ad det, en familie som minimum skal have til rådighed i kostbudgettet.

Jeg er faktisk lidt stolt af, at det ikke er mere. Vi er en familie på to voksne og to børn på henholdsvis 10 og 15 år. Der smøres madpakker hver dag, og vi spiser aftensmad sammen så godt som hver eneste aften.

Hvis du tænker: 'Det var lige godt…', så vil jeg sige, at restemad og diverse udnyttelse af forhåndenværende grøntsager nok er den væsentligste årsag til, at udgifterne er så forholdsvis lave.

Men bare rolig: Jeg er ikke hellig. Jeg bruger eksorbitant mange penge på planter til haven.

Og gør man mit totale forbrug af brændstof, vand, el og meget andet op, ja, så er jeg sikkert et lige så stort svin, som de fleste andre. End ikke mine dyrt indkøbte træer vokser ind i himmelen.