Elmina Aljic og hendes mand rejste i 2015 fra Vejle med deres seks børn for at tilslutte sig dødskulten Islamisk Stat.
I Syrien fik de endnu et barn. Manden kæmpede for Islamisk Stat. Elmina var husmor. De boede i Raqqa i Syrien. Manden blev dræbt. Hurra for det. Elmina fik derefter en ny mand, som hun også fik et barn med.
Islamisk Stats forbrydelser er af sådan en karakter, at det kun kan beskrives som rendyrket ondskab. Det rene middelalderlige barbari.
Tænk på det lille folkslag Yazidierne. De blev slagtet. kvinderne blev holdt som sexslaver. Tilfangetagne journalister fik halsen skåret over. Fanger blev brændt levende. Overalt Islamisk Stat vandt frem fulgte helvede på jord.
Da Islamisk Stat endelig blev nedkæmpet, så endte Elmina i en flygtningelejr med sine nu 8 børn.
Nu blev det pludselig Danmarks ansvar at hente dem hjem. Mette Frederiksen sagde nej. Det kan man godt forstå. Men det endte alligevel anderledes. Elmina blev hentet til Danmark. Det kostede millioner af skattekroner.
Efter hjemkomsten blev hun idømt fire års fængsel og fik også frataget sit danske statsborgerskab.
Men Højesteret har nu vurderet, at det ville være imod Danmarks internationale forpligtelser at udvise denne terrorist. Det ville det, fordi en udvisning vurderes at indebære den risiko, at børnene må forlade EU med deres mor og de dermed vil miste deres rettigheder som unionsborgere.
Men hensynet til børnene er søgt. Moren er en landsforræder. Hun skal ud af Danmark. Hun har absolut intet at gøre her. Hvorfor skal vi huse en islamist?
En person som selv i Mellemøsten bliver betragtet som det mest ekstreme af det ekstreme.
Hvis hun ikke tager børnene med, så må børnene anbringes i plejefamilie i Danmark.
Det er omkring 13.000 andre børn i Danmark. Hvordan kan det være en værre skæbne end at vokse op hos en mor, som har taget så ekstremt dårlige beslutninger på sine børns vegne som at rejse til Syrien og tilslutte sig en dødskult.
Hvordan kan det ikke i sig selv blive betragtet som så grov omsorgssvigt af sine børn, at det i sig selv er grund nok til at tvangsfjerne børnene?
Det er ærlig talt uforståeligt.
Den slags domme understøtter ikke demokratiet. De nedbryder demokratiet. Når tolkningen af juraen bliver så afkoblet fra almindelig sund fornuft, så mister man jo tilliden.
Det er skandaløst - intet mindre.