En uheldig bilist kørte natten til mandag i Limfjorden og flød rundt i vandoverfladen indtil en beboer fik tilkaldt et dykkerhold, der kunne redde føreren ud af det synkende køretøj.

Nordjyllands politi modtog anmeldelsen via 112 om, at bilisten var kørt i vandet fra Aalborg siden omkring Vestre Fjordvej klokken 3 natten til mandag.

Cirka tyve meter ude fra kanten flød bilen rundt med en person inden i, og det havde en beboer i området heldigvis været opmærksom på. Han er sandsynligvis kørt et stykke ud over isen inden bilen gik igennem.

Derefter sendte politiet et dykkerhold og ankom selv til stedet omkring ti minutter efter. På det tidspunkt flød bilen stadig i vandet, og dykkerholdet slog bagruden på bilen ind for at redde passageren ud. 

Redningsaktionen skulle pludselig gå hurtigt, for bilen begyndte i det samme at synke, men dykkerholdet nåede at få bilisten ud inden det var for sent.

- Han blev med nød og næppe reddet ud, men bilisten har det nu efter omstændighederne godt og har ikke lidt overlast, siger vagtchef ved Nordjyllands politi Michael Hestrup til bt.dk. 

Det er ikke første gang i år, at en bil ender under vand. . Parret blev senere erklæret omkommet på Rigshospitalet.