HexHog er en ny type elektrisk kørestol, der kan tage handicappede personer med ud i svært fremkommelige terræner, hvor almindelige kørestole må give op.

Kørestolen er udviklet af den walisiske designer Sion Pierce. Den kan klare store stigninger, huller i terrænet, højt græs og andre ting, der normalt gør naturen utilgængelig for handicappede, der er afhængige af en kørestol.