Det bliver ikke Kræftens Bekæmpelse, der kommer til at knække cancer, men mere sandsynligt medicinalindustrien og rå markedskræfter - derfor bør man droppe navnet på den årlige ‘Knæk Cancer’-kampagne, mener Rasmus Jarlov (K). Det vil vi på ingen måde, siger Kræftens Bekæmpelse.
Sidste weekend gjorde de det igen - for sjette år i træk.
Under overskriften ‘Knæk Cancer’ stillede kendte skuespillere, musikere, sportsstjerner og politikere op og tog imod danskernes penge i et indsamlingsshow.
147 millioner kroner blev samlet ind i et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og TV 2, der hele ugen op til indsamlingsshowet dagligt fortalte nyhedshistorier om kræftsygdommen.
Men selve forudsætningen om at kunne knække cancer er forkert, skrev den konservative folketingspolitiker Rasmus Jarlov tirsdag i et Facebook-opslag.
Inden for de seneste tre uger er to af hans nærmeste venner blevet ramt af alvorlig kræft, og derfor ærgrer det ham, at Kræftens Bekæmpelse hvert år »stiller folk noget i udsigt, som er urealistisk«, siger han til Berlingske, som har bedt ham uddybe.
»Man ser jo folk og særligt børn, som ringer ind og donerer rigtig mange penge, og det sker altså på nogle falske forudsætninger. Hvis man tror, man kan eliminere kræft ved at donere sine lommepenge til Knæk Cancer-kampagnen, så tager man i hvert fald fejl,« siger han.
Ville pengene da være brugt bedre et andet sted?
»Nej, det er godt, at folk donerer sine penge til Kræftens Bekæmpelse, men jeg synes bare, man bør være ærlig omkring det og sige, at cancer desværre nok ikke kan knækkes,« forklarer Rasmus Jarlov.
Men du skriver også i dit opslag, at du tror mere på, at medicinalindustrien og kapitalismen kan knække cancer end Kræftens Bekæmpelse - hvad har kapitalismen med sagen at gøre?
»Kræftens Bekæmpelse kan med en ugentligt kraftanstrengelse en gang om året skaffe sig 147 mio. kr. fra danskerne. Markedet skaffer hundredvis af milliarder kroner til cancerforskning i medicinalindustrien. Derfor er det formentlig gennem kapitalismen, at gennembruddet vil komme.«
Kunne kuren mod cancer ikke også komme fra et socialistisk styre, som investerer massivt i at kurere cancer?
»Nej, for offentlige penge og planøkonomi har aldrig nogensinde skabt betydelige videnskabelige gennembrud. Markedet har nu igennem årtier vist, at det er i stand til at levere gennembrud inden for medicinsk behandling. Sukkersyge var for eksempel i gamle dage en sygdom, du døde meget hurtigt af, så er det i dag en sygdom, der er til at leve med - takket være kapitalismen og et selskab som Novo Nordisk.«
Omvendt lever medicinalindustrien jo af at sælge medicin, så har de overhovedet et incitament til at kurere cancer?
»Man kan godt mene, at medicinalindustrien samlet set ville have et incitament til at holde cancer i live, men der er omvendt hård konkurrence mellem medicinalvirksomhederne, så hvis et enkelt selskab fandt en kur, ville de selvfølgelig gøre brug af den og dermed tjene styrtende med penge.«
Men tror du, medicinalindustrien finder en kur mod cancer?
»Det ved jeg ikke noget om, så det kan jeg ikke give et godt svar på.«
Kræftens Bekæmpelse skriver, at de bruger de 147 mio. kr. fra Knæk Cancer-kampagnen på bedre behandling, mere viden og mere forebyggelse. Er pengene så ikke på sin vis også med til at knække sygdommen?
»Det er da et bidrag til det. Det er ikke sådan, at jeg vil underkende det arbejde, Kræftens Bekæmpelse laver. Men at bilde nogen ind, at de kommer til at knække cancer, det mener jeg ikke, man skal. Kræftens Bekæmpelse vil aldrig nogensinde få ressourcer nok til, at det bliver dem, der kommer til at knække cancer.«
Kræftens Bekæmpelses eget navn minder jo egentlig også om navnet Knæk Cancer. Er det så også et forkert navn, selve organisationen har?
»Nej, for der er forskel på at bekæmpe noget og knække noget. Hvis du bekæmper cancer, så er det også en mulighed, at sygdommen fortsat eksisterer. Hvis du knækker noget, så stiller du folk i udsigt, at du er i stand til at eliminere sygdommen,« siger Rasmus Jarlov.
I Kræftens Bekæmpelse er adm. direktør Leif Vestergaard forundret over kritikken.
»Det er klart, at hvis der er nogen, der tror, at vi med Knæk Cancer-kampagnen kan knække al cancer, så tager man fejl,« siger han.
»Knæk Cancer svarer lidt til at tage en stor pakke spaghetti, som skal knækkes. Det kan ikke lade sig gøre på én gang, men du kan knække dem enkeltvis, og så efterhånden have knækket hele pakken,« fortsætter Leif Vestergaard.
Han understreger, at pengene fra kampagnen bliver sendt videre i systemet »nærmest lige så hurtigt, som de er kommet ind«, og at det derfor heller ikke er Kræftens Bekæmpelse, der som sådan får penge ud af indsamlingen.
»Vi har ikke tidligere oplevet, at folk har haft et problem med navnet på kampagnen. Men mange har spurgt til, hvor vigtigt og afgørende deres bidrag er,« siger Leif Vestergaard, som derfor på ingen måde vil overveje at ændre navnet.
»Den amerikanske præsident har jo også erklæret krig mod cancer, men når selv ikke han kan lykkes med det, så ved folk jo nok også, at vi heller ikke kan gøre det alene i Danmark,« siger han.
