Onsdag sagde familie, venner og bekendte til den dræbte Dan Uzan et sidste farvel, da den 37-årige mand blev begravet på Mosaisk Vester Begravelsesplads i København.

Dan Uzan blev terroristens andet offer, da han natten til søndag blev skudt og dræbt foran Københavns Synagoge i Krystalgade.

Ceremonien begyndte klokken 14.00 og i kapellet var der være tre talere. Rabiner Jair Melchior, tidligere overrabiner Bent Lexner og formand for det Jødiske Samfund i Danmark, Dan Rosenberg Asmussen, sagde alle tre ord under begravelsen.

»Vi har grædt. Og vi skal blive ved med at græde. Men det er vigtigt for mig at sige, at hvis vi går herfra med had og med gråd, så er Dans død meningsløs,« lød det i en af talerne til Dan Uzan, mens der senere blev fortsat:

»'Dan var en helt', sagde jeg til Dans far i går. 'Nej', svarede han og sagde: 'Dan var et menneske med hjertet på det rette sted'.«

Dan Uzan

Dan Uzans familie ønsker ifølge mindesiden danuzan.com at etablere en fond til minde om Dan Uzan. Derfor opfordrede de til, at man i stedet for at sende blomster, kan støtte fonden ved at sende et beløb - stort som lille - til en konto hos Det Jødiske Samfund i Danmark. Se mere her.

BT dækkede begravelsesceremonien live. Læs hele dækningen herunder.