Den sociale leder i Mjølnerparken har fået nok af at se boligforeningens langtidsledige borgere gå i forfald og melde sig ud af det danske samfund. Derfor har han lavet et kontroversielt kontanthjælpsforslag, som han i dag præsenterer for beskæftigelsesministeren.

Han har simpelthen fået nok.

Nok af personligt forfald og apati, nok af mennesker, der efter årevis på kontanthjælp mister mere og mere kontakt til samfundet og til sidst lukker sig helt inde bag Mjølnerparkens boligblokke på Ydre Nørrebro.

Gennem ti år har Eskild Dahl Pedersen som daglig socialleder i et af Københavns mest udsatte boligkvarterer på nærmeste hold set, hvordan systemet, som han kalder det, ikke har formået at gøre noget ved de mange problemer med arbejdsløshed og social deroute, der er i et af Københavns mest belastede på boligkvarterer.

Og det er ikke fordi, intet er forsøgt. En række dyre projekter er sat i søen for at gøre noget ved den overrepræsentation af især kvinder med anden etnisk baggrund end dansk på mangeårig kontanthjælp.

Senest er et otteårigt projekt for at få flere i arbejde »til en hulens masse penge« blevet stoppet. Uden det ifølge Eskild Dahl Pedersen har flyttet noget som helst.

»Man kommer ingen vegne med det system, der er bygget op, i det her miljø. Kommunen har i otte år haft en fremskudt beskæftigelsesindsats, hvor man har forsøgt at løse den her gåde. Det er ikke lykkedes, og man stoppede 1. januar. Systemet virker ikke på de her beboere,« siger Eskild Dahl Pedersen.

Kan gå helt galt med næste kuld af flygtninge

Så nu skal der ske noget. Noget radikalt anderledes, mener Eskild Dahl Pedersen. For et år siden lancerede han overfor Berlingske et forslag, der dramatisk ændrer tilgangen til de mere end 350 kontanthjælpsmodtagere ud af Mjølnerparkens knap 2.000 beboere, og som i dag lander på beskæftigelsesministeren bord.

Konkret vil Eskild Dahl Pedersen skifte retten til at få kontanthjælp ud med en jobgaranti, som Lejerbo skal stå for. Det skal gælde for alle ledige beboere i byggeriet, og forslaget er nu blevet båret op til beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen af Liberal Alliances Joachim B. Olsen og Laura Lindbæk, som mandag mødes i beskæftigelsesministeriet med ministeren og Eskild Dahl Pedersen for at diskutere muligheden for at gøre forslaget til en forsøgsordning i Mjølnerparken.

»Vi har mange, der har levet på kontanthjælp i 20-25 år og aldrig kommet videre. Hele argumentet med at kontanthjælp er en midlertidig forsørgelse er kikset for alt for mange af vores beboere, og det har en masse konsekvenser i forhold til trivsel og det at være en del af det store samfund,« siger Eskild Dahl Pedersen.

Beskæftigelsesministeren vil blive præsenteret for et forslag, som skal gælde fra 2018-2025, hvor beboerne i stedet for kontanthjælp og utallige møder på jobcenteret vil få et konkret jobtilbud kombineret med danskundervisning og eventuel afslutning af 9. klasse eller anden erhvervsuddannelse, hvis det er nødvendigt. Siger de nej til tilbuddet, skal Lejerbo kunne smide dem ud af deres lejlighed i Mjølnerparken, hvis de kan anvise dem en ny i et andet område.

»75 procent af vores beboere er flygtninge, der kommer hertil og skal aflæse et nyt samfund. Og der har de mødt for mange mennesker, der har undervist dem i, hvordan man kan leve uden at arbejde og tjene sine penge selv. Og det er jo skræmmende, for gør man det med det næste kuld af flygtninge, går det jo helt galt,« siger Eskild Dahl Pedersen.

»Vi vil gerne have, at ingen efterlades uden at have en 9. klasse. Dels for at kunne hjælpe sine børn med at læse lektier, men dels for at blive et selvstændigt menneske, der har muligheden for at tage en uddannelse. Det har været kontraproduktivt, at det danske samfund har lært dem, at penge er noget, man får eller stjæler, og det vil vi gerne tage et opgør med,« siger han.

Skal sætte lejligheder i stand

Lejerbos team har over de seneste år haft held med at skaffe job og uddannelse til 500 børn og unge i området, fortæller Eskild Dahl Pedersen.

Det er med de erfaringer i hånden, at han føler sig sikker på, at boligforeningen også kan hjælpe de unges forældre og løfte udfordringerne med at finde job til samtlige af de mange kontanthjælpsmodtagere.

Artiklen fortsætter under billedet

For nogle vil det være blot seks timer om ugen til at begynde med, andre vil kunne være tættere på at tage et fuldtidsjob. Og arbejdet skal være i det absolutte nærområde.

»Et af problemerne er, at de er angste for at komme ud fremmede steder. Så det kan være alt lige fra at vaske trapperne, være med til at holde pænt og rent i gårdene, lege med børnene og støtte op om det sociale liv. Vi vil også lære beboerne at sætte en lejlighed i stand, male, tapetsere og lakere gulve osv. Vi vil give dem nogle helt konkrete kompetencer, som de under alle omstændigheder har glæde af. Og så tage dem længere væk og ud i detailhandelen på Nørrebro,« siger Eskild Dahl Pedersen, der flere gange understreger:

»Det ikke er nemt det her. Det er tålmodigt arbejde, og der er ikke nogen nemme løsninger og knips med fingrene. Men der er så mange sidegevinster ved at vende det hele rundt,« siger han.

Revolution, men nødvendigt

Hvad der på spil for Mjølnerparken i forhold til at få flere i job?

»Københavns Kommune er sammen med Realdania og Landsbyggefonden i gang med at investere en milliard kroner i området omkring Mjølnerparken. Hvis de penge skal være noget værd på den lange bane, er der behov for, at beboernes ansvarsfølelse i forhold til deres boligområde bliver en anden, end den har været. Det kan godt være, det er en revolution det her, men hvis vi ikke vender skuden 180 grader, så kan vi blive ved med at proppe trecifrede millionbeløb i området år efter år, og der vil aldrig nogensinde komme en god stemning ud af det alligevel. Og mange beboere er glade for, at det hele bliver vendt op og ned. De er kørt træt i systemet.«

Hvorfor anviser I ikke bare de job, I kan skaffe, til jobcentret, og så kunne de få job derigennem?

»Der er en socialkontrol og et pres alle steder i verden og også i Mjølnerparken. Fordi så mange mødre går hjemme og passer deres børn, er det meget svært for andre mødre at bryde ud og få sig et arbejde. De kommer under pres og får at vide, at det er bedre at de går hjemme og passer deres børn og laver mad til dem efter skole. Og det at opholde et liv, hvor du altid er hjemme, når dine børn kommer hjemme fra skole, det har samfundet støttet. Det er simpelthen en mulighed i Mjølnerparken at leve et liv sådan. Derfor er man nød til at sige, du ikke kan få kontanthjælp, men du kan få et arbejde.«

Artiklen fortsætter under billedet

Men i kunne også bare henvise de job, I finder, til jobcentrene, som jo kan sanktionere og skære i kontanthjælp, hvis man siger nej til et job, hvorfor gør I ikke det?

»Det virker ikke. Så er de syge. Hvis man bare fortsætter som hidtil, melder beboerne sig syge. De går til læge, og så skal du og jeg udover at betale for deres kontanthjælp også betale for deres samtale hos jobcentret, skal betale for samtalen hos lægen og psykiateren. Hele det sundhedssystem, som bliver rullet ud med henblik på, om der kan stille en diagnose, sådan noget kan køre på i årevis. Det er rigtig dyrt, og det har man prøvet.«

»Lad os komme i gang«

Der er jo nogen, der har psykiske og fysiske sygdomme, er det rimeligt, at de skal miste deres bolig, hvis de skal tage et arbejde, de måske ikke er i stand til at tage?

»Vi giver dem ikke et job, de ikke er i stand til at tage. De job og opgaver, man kommer til at løse, er tilpasset den fysiske og psykiske tilstand, du er i. Og fra den position hjælper vi folk til at komme i en bedre fysisk og psykisk i tilstand.«

Og det mener du, I er i stand til at vurdere?

»Fuldstændig. Vi har erfaring med det, vi har ansat folk, og vi har øvet os med at ansætte beboere også med svære diagnoser, og så stille og roligt at bygge dem op fra at kunne meget lidt og så til at kunne arbejde næsten på fuldtid. Men det kan tage mange år. Jeg har en, hvor det tog seks år at gå fra 15 år på kontanthjælp til at kunne arbejde på fuldtid, men det kan godt lade sig gøre.«

Interviewet fortsætter under billedet

Du har sammenlignet Mjølnerparken med Molenbeek i Bruxelles, der er et lukket og radikaliseret miljø. Er det her også et tiltag for at løse op for de her lukkede samfund?

»Det er ikke det primære formål, men det vil være en af sidegevinsterne. Der er så mange afledte effekter af det her, og i og med, det ikke koster flere penge, end det man bruger i dag, så synes vi bare, det er sund fornuft at få det gjort. Det vil i den grad være forebyggende i forhold til radikalisering.«

Hvad er det vigtigste, du vil sige til beskæftigelsesministeren, når du sætter dig foran ham?

»Lad os komme i gang,« siger Eskild Dahl Pedersen.