Kidnapning i 28 dage var ikke en badeferie, fastslår tidligere tv-vært. Se påstande og svar.
Han har været tavs i nogle dage.
Men nu tager den tidligere tv-vært og DR-journalist Jeppe Nybroe til genmæle mod den nuværende Deadline-vært Adam Holm, der i Weekendavisen stillede sig tvivlende overfor flere dele af Jeppe Nybroes fortælling om sin kidnapning nær grænsen til Syrien.
I anmeldelsen af Nybroes nye bog 'Kidnappet' i Weekendavisen skriver Adam Holm, at flere ting undrer - blandt andet forsidebilledet på bogen. Adam Holm kalder det »mærkværdigt,« at Nybroe efter to ugers fangetid har »rene negle, bærer et armbåndsur, som vi ellers forstår var blevet taget fra ham, og blotter en brystkasse, der ser ud, som om den har været eksponeret for sollys«.
Læs også: »Vi blev behandlet som dyr, lugtede som dyr og så ud som dyr«
Adam Holm skriver endvidere, at Nybroes øjne ikke har tegn på »blodudtrædninger af hverken træthed eller anden belastning,« og mere end antyder, at Nybroe overdriver.
»Det ligger uden for denne anmelders indsigt at dømme om, hvorvidt Nybroe måtte have taget sig visse narrative friheder,« men at der måske er »malet lidt rigeligt med palettens dramatiske farver«.
Adam Holm mener, at bogen har »visse vanskeligheder,« og det er »nødvendigt at pirke til nogle generende uklarheder«.
»Omstændighederne under hvilke Nybroe blev holdt til fange, forekommer højst usædvanlige, og det kan undre, at forfatteren ikke selv reflekterer over dette forhold,« skriver Adam Holm.
Uvederhæftige antydninger
Jeppe Nybroe afviser i mere end 1200 ord lang pressemeddelelse detaljeret de fleste af påstandene i Adam Holms anmeldelse.
»Jeg har overlevet 28 dage i mørke med mishandling, klikkende våben, halshugninger på videoklip, buldrende granater og trusler om at blive parteret – i hænderne på utilregnelige kidnappere - så jeg overlever også Adam Holms uvederhæftige antydninger af, at mit fangenskab var en badeferie, hvor jeg kunne sole mig og vedligeholde en brun teint på min brystkasse,« skriver Jeppe Nybroe.
Læs også: Jeppe Nybroe var forstødt og fortabt, men er med bogen om sin bortførelse vendt tilbage
Han medgiver blandt andet, at billedet i bogen kunne været forklaret bedre, men at han i flere interview med tv-stationer og aviser har beskrevet, at gidseltagerne specifikt ønskede, at han skulle se godt ud på billedet.
»Kidnapperne besluttede, at jeg skulle “pyntes op” på dette foto, så jeg blev bedt om at vaske ansigt, hår og skæg og klippe mine negle. De diskuterede, om jeg skulle have en kniv for halsen eller et våben mod tindingen, men ville, som jeg forstod det, vente lidt med den slags,« skriver Jeppe Nybroe.
Tage varmt imod
Jeppe Nybroe forklarer, at han også selv på mange punkter undrer sig over sine gidselstagers motiver og handlinger.
»Jeg kan ikke forklare endsige forstå alt – om noget af – hvad der foregik i disse mænds hoveder,« skriver Jeppe Nybroe, der inviterer Adam Holm til selv at ringe til kidnapperne, som Jeppe Nybroe har en Skype-adresse på.
»Hvis du har lyst, kan du få den og forsøge at få ham til at svare på alle de generende uklarheder under min kidnapning, alternativt tage op i området på grænsen mellem Libanon og Syrien, hvor en del af mine kidnappere angiveligt stadig befinder sig, for at undersøge sagen. Jeg er sikker på, de vil tage varmt imod,« skriver Jeppe Nybroe.
Dokumentation
Her følger Adam Holms spørgsmål og Jeppe Nybroes svar overfor hinanden - sammensat og udvalgt af Berlingske.
ADAM HOLMS PÅSTAND 1:
Blandt adskilligt falder det straks i øjnene, hvordan Nybroe tager sig ud på bogens forside. Det er et såkaldt »proof of life«-billede sendt til familien den 24. februar.
Hvorfor baglandet hjemme i Danmark overhovedet har brug for et sådant bevis, al den stund de hyppigt er i kontakt, virker temmelig mærkværdigt. Mærkværdigt er det også, at Nybroe efter på det tidspunkt at have været holdt som fange i mere end to uger, som han beskriver som uhyrlige, har rene negle, bærer et armbåndsur, som vi ellers forstår var blevet taget fra ham, og blotter en brystkasse, der ser ud, som om den har været eksponeret for sollys.
JEPPE NYBROES SVAR PÅ PÅSTAND 1:
Betyder det mon, at Holm rejser tvivl, om jeg har været kidnappet? Eller at solbadning var del af mit fangenskab? Som det fremgår af bogen har jeg i knap to år op til min kidnapning boet i Libyen og Libanon, begge lande meget solrige. Jeg bliver nemt solbrændt. Måske det kan forklare det solbrændte bryst.
Og senere:
Forsidebilledet skulle måske have været forklaret bedre i bogen; det har jeg efterfølgende gjort i adskillige interview til aviser, radio og tv: Kidnapperne besluttede, at jeg skulle “pyntes op” på dette foto, så jeg blev bedt om at vaske ansigt, hår og skæg og klippe mine negle. De diskuterede, om jeg skulle have en kniv for halsen eller et våben mod tindingen, men ville, som jeg forstod det, vente lidt med den slags.
ADAM HOLMS PÅSTAND 2:
Nybroe lider angiveligt på det tidspunkt af søvnmangel og græder dagligt og kaster op, men øjnene afslører ingen tegn på blodudtrædninger af hverken træthed eller anden belastning.
JEPPE NYBROES SVAR PÅ PÅSTAND 2:
Selv om jeg både under og efter mit fangenskab har grædt meget og sovet meget lidt, har jeg aldrig fået blodudtrækninger i øjnene – hvorfor ved jeg desværre ikke.
ADAM HOLMS PÅSTAND 3:
Den første person, Nybroe var i kontakt med under fangenskabet, var Danmarks ambassadør i Syrien og Libanon, Rolf Holmboe, der også beskrives som en god ven. Nybroe skildrer selv forløbet sådan her, da han ringer til Holmboe, der endnu ikke ved noget om kidnapningen: »’Hej, det er Rolf!’ ’Det er mig, Jeppe! Det er Jeppe, Rolf!’ nærmest brøler jeg ind i røret. Rolf svarer helt roligt, nu på engelsk: ’Hej, Jeppe, godt at høre fra dig! Hvordan har du det?’« Hvorfor svare en dansk ven på engelsk, når man ikke forlods ved, om der er ugler i mosen, eller om den heftige stemmeføring skyldes noget helt andet?
JEPPE NYBROES SVAR PÅ PÅSTAND 3:
Adam Holm undrer sig også over, at den danske ambassadør svarer mig på engelsk, da jeg, tvunget af kidnapperne, kontakter ham for at sige, at jeg er kidnappet. Forklaringen er ret enkel og fremgår af bogen (s. 95): Ambassadør Rolf Holmboe vidste allerede før min opringning, at jeg sandsynligvis var kidnappet, og havde bl.a. allerede da fået oplysninger fra lokale efterretningstjenester.
ADAM HOLMS PÅSTAND 4:
Hvorfor gav kidnapperne tilladelse til den hyppige kommunikation? Også det virker ejendommeligt, for ikke at sige direkte amatøragtigt, med tanke på den mulige sporingsrisiko. Vi ved samtidig fra andre kidnapninger, eksempelvis af britiske Terry Waite, der var fange i Beirut i slutningen af 1980erne, og for nylig af den amerikanske journalist James Foley, der som den første vesterlænding blev halshugget af Islamisk Stat, at kidnapperne er meget opsatte på at nedbryde fangen gennem isolation fra omverdenen og maksimal usikkerhed. Det er sært, at IS, som Nybroe efterfølgende mener at vide var hans kidnappere, skulle have udvist en så skødesløs praksis i netop dette tilfælde. Med en vestlig journalist på hånden, oven i købet fra »Muhammed-landet« Danmark, skulle man tro, at overbeviste islamister ville anlægge en anderledes barsk taktik og ikke hurtigt fravige kravet om 20 millioner dollars i løsesum.
JEPPE NYBROES SVAR PÅ PÅSTAND 4:
Adam Holm har generelt stor viden om det, han beskæftiger sig med. Måske ved han alt om alle kidnapninger – han undrer sig i hvert fald over, at der var forholdsvis megen kommunikation mellem kidnapperne og dem derhjemme under mit fangenskab, og kalder mine kidnapperes fremgangsmåde “amatøragtig”. Jeg har ikke prøvet at blive kidnappet før, men jeg har læst en del og talt med mange eksperter om kidnapninger; eneste fælles træk synes at være, at de er meget forskellige. Af samme grund understreger jeg i bogen – med baggrund i viden fra bl.a. professionelle gidselforhandlere – at den omfattende kommunikation under min kidnapning netop var usædvanlig, og at den bl.a. kan forklares med, at krigen rykkede hastigt nærmere det hus, vi blev holdt fanget i. Det er beskrevet en del steder i bogen; allerede i forordet (side 9) står der, at “situationen … udviklede sig dag for dag så dramatisk, at både kidnappernes og mit liv kom stadig mere i fare. Det lagde et ekstra pres på at nå frem til en løsning hurtigst muligt og øgede derfor behovet for kommunikation”.
ADAM HOLMS PÅSTAND 5:
Det er også uforståeligt, at kidnapperne ventede på en fatwa, når de allerede første dag truede med at slå Nybroe ihjel. Hvilken funktion havde fatwaen så?
JEPPE NYBROES SVAR PÅ PÅSTAND 5:
Jeg ville ønske, jeg kunne svare. Hvorfor mente disse mænd, med henvisning bl.a. til Jyllands-Postens Muhammed-tegninger, at det var halal at handle eller slagte mig? Jeg ved det ikke, men det var det, de sagde, og derfor er det med i bogen.
ADAM HOLMS PÅSTAND 6:
Hvordan kan Nybroe beskrive nogle af gidseltagernes hår og skæg, når de bar masker?
JEPPE NYBROE SVAR PÅ PÅSTAND 6:
Der er intet direkte svar på dette spørgsmål i pressemeddelelsen.
ADAM HOLMS PÅSTAND 7:
Hvorfor taler han om jævnlige fysiske overgreb, når der er ganske få eksempler på dette i bogen? »Vi blev pisket mange gange,« udtalte Nybroe eksempelvis til TV2, da han var blevet frigivet. I bogen er omtalt én episode.
JEPPE NYBROES SVAR PÅ PÅSTAND 7:
Lige efter min frigivelse udtalte min bror sig kortfattet til danske medier og fortalte, at jeg én gang havde fået pisk. Det ved min familie, fordi de forhandlere, min familie havde hyret, hørte det på en åben Skype-forbindelse. Da jeg selv, kort efter min frigivelse, optrådte i en længere snak med TV2, sagde jeg, at vi blev pisket mange gange; af tv-indslaget fremgik det ikke, at det var én piskning, og at der her blev pisket mange gange. Men altså, jeg blev pisket ved én episode, og da blev jeg pisket mange gange – som min bror sagde ved min frigivelse, som jeg selv har sagt i mange interview, og som det står i bogen. Det har desuden været min redaktørs og min vurdering, at det ikke var nødvendigt at beskrive hvert et slag fra fangenskabet.
