Genrefoto
Genrefoto Foto: IRIS

Var du vidne til episoden, så vil BT gerne høre fra dig på 1929@bt.dk eller på Facebook

Hvert år på Rybners Gymnasium i Esbjerg er der et awardshow med fokus på 1. g'erne. Og i år gik det langt over stregen ifølge flere elever.

Det skriver JydskeVestkysten.

Eksempelvis gik en pige grædende fra scenen, efter der blev afsløret en sexhistorie om hende, som hun formentlig ikke havde ventet blev fortalt.

Det var ifølge mediet elevrådet som arrangerede showet.

Udover pigens historie blev der også delt andre seksuelle historier. Også et forhenværende kærestepar blev ydmyget på scenen, da de blev udspurgt om deres forliste forhold. Alt dette skete uden, at ledelsen greb ind, skriver regionalavisen.

»Jeg synes, at det er grotesk, at ledelsen ikke greb ind. Jeg vil nærmest sige, at det er æreskrænkende. Historien om pigen vil jo komme til at følge hende resten af hendes tid på Rybners, siger en forarget elev, der har ønsket at være anonym, til jv.dk.

Mediet har talt med Rybners rektor, Lars Henry Andersen, der beklager episoden:

»Det er jo en enkelt sætning, der er over stregen, inden man er videre til det næste. Derfor måtte vi tage det bagefter. Vi kunne da godt have gået op og lukket showet ned, det kunne man godt bebrejde sig bagefter,« siger Lars Henry Andersen, der fortæller, han er ked af det på de forurettedes vegne.

Som resultat af dagens begivenheder har man valgt at aflyse fremtidige 1. g-show. Derudover har ledelsen også taget 'en alvorlig snak' med elevrådet og talt med de forurettede.

Opdatering. Det fremgik tidligere, at det var 3.g'ere, der stod bag showet, men det har ifølge oplysningerne ikke været tilfældet.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 0 kr.