Der var ingen heldige vindere, der kunne løbe med de 111 millioner kroner, der var på højkant i Onsdags Lottos SuperPuljen. Det betyder, at den vokser sig endnu større til svimlende 117 millioner kroner næste onsdag.
På trods af at 1,5 millioner danskere spillede med ramte ingen altså de syv magiske tal, der skal til for at hive den helt store gevinst hjem.
Til gengæld var fire nordmænd så heldige at ramme de seks vindertal og deler derfor aftenens førstepræmiepulje i Onsdags Lotto. Men SuperPuljen får de altså ikke fingrene i.
For at SuperPuljen bliver udløst, skal SuperTallet trækkes. Supertallet i denne omgang var ikke identisk med nogle af de seks vindertal, og derfor er de 111 millioner fortsat på spil - nu med yderligere seks millioner oveni.
Puljen, der er den største nogensinde, har ikke været udløst siden uge 19 i år og på næste onsdag vil der være 117 millioner på højkant.
Aftenens vindertal: 3 - 8 - 10 - 27 - 30 - 41
SuperTallet: 23
Tillægstal: 9 - 44