Gurglelyde, grødet og uklar snak. Dansk er ikke nemt at fatte for svenske og norske ører, afslører ny rapport.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Hvis du tilhører gruppen, der slår over i engelsk eller benytter sig af tegnsprog, når du taler med en svensker eller en nordmand, er du langt fra alene. 

For det er ikke kun vandet, der adskiller Danmark fra vores norske og svenske naboer. Det er også sproget, forlyder det i ny norsk rapport. For hverken svenskerne eller nordmændene forstår ordene, der kommer ud af munden på danskerne og vice versa.

Cirka 2400 nordmænd, danskere og svenskere er blevet spurgt i hvilken grad, de har problemer med at forstå hinanden, skriver Politiken.dk. Nordmænd forstår svensk, men ikke mundtlig dansk. Svenskerne forstår norsk, men ikke dansk. Og danskerne forstår stort set hverken norsk eller svensk.

Ifølge Sabine Kirchmeier, direktør i Dansk Sprognævn, er problemet voksende. Vi bliver mere og mere sjuskede i vores udtale af ordene.  

- Svensk og norsk er ligesom stoppet og blevet ved med at have en mere distinkt udtale, hvor danskerne er blevet ved med at svække deres udtale eller gøre den mere uskarp. Udtalen har udviklet sig mere imod en sænkning af vokalerne og mere blød udtalelse af d’erne og mindre skarp udtale af konsonanterne, udtaler hun til Politiken.dk.  Dansk Sprognævn mener, at en indsats tidligt i folkeskolen, kan komme problemet til livs. Ifølge Kirchmeier er løsningen undervisning i de mindre klasse frem for, når eleverne er 'forholdsvis store og har hovedet fuldt af pubertetstanker', som Sabine Kirchmeier siger til Politiken.dk.

- Man skulle allerede i 1. og 2. klasse begynde at arbejde med de nordiske sprog. Nabosprogsfornemmelsen kan være en rigtig god start til at forstå de mekanismer, der er på spil, når man lærer fremmedsprog, og dermed være en god forberedelse til at lære engelsk og andre sprog senere hen.