Nutidens konflikt med russerne har de samme grundelementer som den kolde krig. Og russerne er nødt til at blive mindet om, at Vesten og Nato ikke vil acceptere deres militære provokationer, siger seniorforsker i sikkerhedspolitik.

I 2013 lavede Rusland et simuleret atomangreb på Stockholm.

I 2014 lavede Rusland et simuleret missilangreb på Bornholm.

Og sidste år stod Rusland bag en simuleret invasion af Danmark.

De russiske militære provokationer er blevet så mange og så alvorlige, at det er vigtigt, at Danmark - og andre Nato-lande - nu sender et utvetydigt signal til Vladimir Putin om, at Rusland er gået for langt.

Læs også: Ekspert forudser katastrofe: Putin kan blive tvunget i krig - og kan kun vinde med atomvåben

Sådan lyder det fra seniorforsker i sikkerhedspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Flemming Splidsboel. Ifølge ham står vi over for en tilbagevenden til den kolde krig.

»Nutidens konflikt har de samme grundelementer som dengang; en idémæssig konflikt, en militær konfrontation, som man ser i retorikken, populærkulturen, de militære strategier, de øvelser, der gennemføres og i landenes planer for oprustning og militær udvikling,« siger Flemming Splidsboel til Berlingskes politiko.dk.

Russerne må tage en dyb indånding og finde ud af, om det virkelig er det her, de vil

Flemming Splidsboel har beskæftiget sig indgående med både Rusland og med Nato.

Hans udmelding kommer, efter at de konservatives Rasmus Jarlov har meldt ud, at den kommende tocifrede milliardinvestering, Danmark skal foretage i kampfly skal markere et paradigmeskift i den danske sikkerhedspolitik.

Ifølge den konservative forsvarsordfører og formand for Forsvarsudvalget er truslen fra Rusland nu så stor, at det danske forsvar skal tilbage til koldkrigstankegangen og igen først og fremmest fokusere på at kunne forsvare vores eget territorium.

Derfor skal de nye kampfly først og fremmest kunne forsvare det danske luftrum, mener Rasmus Jarlov, hvis udmelding Flemming Splidsboel kalder et »paradigmeskift« i dansk sikkerhedspolitik.

Og Nato-landenes reaktion på russernes aggressive adfærd - senest fløj russiske kampfly helt tæt på en amerikansk destroyer i internationalt farvand i Østersøen i sidste uge - er i gang, forsikrer Flemming Splidsboel.

»Det helt store i Nato lige nu - og det bliver det også på det Nato-topmøde, der skal afholdes i Warsawa - er beskyttelsen af eget territorium, herunder luftrummet og mere permanent placeringen af tropper i Østeuropa. Det gælder for eksempel i det baltiske område af Østersøen,« siger han.

»Budskabet til russerne må være at vi nu er kommet så langt, at de bør tage en dyb indånding og finde ud af, om det virkelig er det her, de vil. Vi har prøvet det en gang før, der knækkede vi dem, og det kommer vi til igen,« siger Flemming Splidsboel.

»Det russerne laver er jo spilfægteri«

Ole Wæver, der er professor i international politik ved Københavns Universitet, er dog ikke enig i, at Ruslands aggressioner bør medføre ændringer i måden, Vesten prioriterer sikkerhedspolitikken på.

»At dimensionere ud fra den russiske faktor er forkert. Meget af det, russerne laver er jo spilfægteri. Vi ved godt, der ikke kommer en krig mod Rusland midt i Europa. Det ville være 3. Verdenskrig og end of story. Det kommer ikke til at ske,« siger han til politiko.dk og fortsætter:

»Og der kommer især ikke til at være en situation, hvor Danmark alene skal forsvare dansk luftrum. Men der er behov for at have fly nok til at kunne gå på vingerne og over for russerne markere, at dansk luftrum er vores territorium«

Ole Wæver mener heller ikke, at vi står på tærkslen til en ny kold krig.

»Det var forkert, dengang folk sagde det, da Ukraine-krisen var på sit højeste. Og det er endnu mere forkert i dag. Det er tydeligt, at amerikanerne ikke har råd til at skubbe russerne helt fra sig. Ingen af parterne har lyst til en ny kold krig og til at binde en masse ressourcer på en ny europæisk front,« siger han

Forsvarsminister Peter Christensen (V) afviser over for politiko.dk, at indkøbet af nye kampfly skal varsle et paradigmeskifte i dansk sikkerhedspolitik:

»De tre kandidater skal kunne løse de opgaver, som F16-flyene gør i dag. Det er jo allerede en fast del af deres opgave at hævde vores territorium. Vi tager den øgede russiske aktivitet i Østersøen alvorligt, men Forsvarets Efterretningstjenestes vurdering er, at der ikke er en umiddelbar trussel mod Danmark,« siger den danske forsvarsminister.