I december 2015 fik Kim Arnd Matthiassens genbo en blodprop i hjernen. Det var Kim Arnd Matthiassen og hans søster, der fandt genboen, og de ringede straks til vagtcentralen og bad om at få sendt en ambulance. Men samtalen med vagtcentralen trak ud, for kvinden i røret troede, ifølge Kim Arnd Matthiassen, at de to søskende lavede sjov.

21-årige Kim Arnd Matthiassen fra Skibby var på vej ud af døren, da han i december 2015 hørte sin genbo råbe om hjælp fra den anden side af vejen. Den ældre herre stod ved terrassedøren kun iført undertøj, og Kim Arnd Matthiassen kunne straks se, at der var noget helt galt.

Han styrtede over til genboen og kaldte på sin 24-årige søster. Sammen fik de hjulpet genboen ind i køkkenet, hvorefter de ringede 1-1-2.

»Han kunne næsten ikke stå op, så vi fik sat ham på en stol. Jeg var ikke i tvivl om, at det var alvorligt, for han talte helt sort og blev bleg og kold,« siger Kim Arnd Matthiassen.

'Vi blev beskyldt for telefonfis'
Hans søster satte telefonen på medhør, og søskendeparret fortalte forfærdet, hvordan genboen havde det, og bad om at få sendt en ambulance hurtigst muligt. Men fra den anden ende af røret blev de mødt af skepsis, og kvinden fra vagtcentralen nægtede ifølge Kim Arnd Matthiassen at sende en ambulance.

Kim Arnd Matthiassen og søsteren, som lige var flyttet til området, kom nemlig i første omgang til at oplyse en adresse, som ikke eksisterede. Desuden kunne de ikke oplyse mandens navn og CPR-nummer, da han var ude af stand til at svare på deres spørgsmål.

Det fik angiveligt kvinden i røret til at tvivle på Kim Arnd Matthiassens og søsterens troværdighed.

»Hun blev sur og sagde, at 'sådan noget lavede man altså ikke sjov med.' Min søster og jeg blev ved med at sige, at det var alvorligt, men kvinden troede ikke på os. Det var virkelig frustrerende, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle stille op,« siger Kim Arnd Matthiassen.

Ventede i knap en halv time på ambulancen
Kvinden fra vagtcentralen holdt ifølge Kim Arnd Matthiassen fast i, at der måtte være tale om telefonfis. Hun bad om at tale med genboen, men den ældre herre talte i vildelse, og i telefonen snakkede han løs om en cykel og om Sandholmlejren.

Det fik efter Kim Arnd Matthiassens udsagn kvinden fra vagtcentralen til at blive endnu mere vred, og søskendeparret fik besked på, at de skulle kontakte politiet i stedet, og at en stjålen cykel altså ikke var alvorligt nok til at ringe 1-1-2.

»Jeg følte mig fuldstændig ignoreret. Uanset hvad vi sagde, løb vi panden mod en mur, for hun troede ikke på os. Manden faldt mere og mere sammen, og den eneste meningsfyldte sætning, han kunne få frem, var: ’I må ikke gå – så dør jeg'. Det var meget uhyggeligt, og jeg vidste, at den var helt gal,« siger Kim Arnd Matthiassen.

I alt gik der ifølge vagtcentralens oplysninger 14 minutter, før vagtcentralen indvilligede i at sende en ambulance ud til adressen. Det skete, efter at Kim Arnd Matthiassen og hans søster fik fat i genboens ekskone, som overtog telefonsamtalen og oplyste den ældre herres CPR-nummer. Derefter gik der 14 minutter, før ambulancen ankom.

Næste gang kører Kim selv
På hospitalet viste det sig, at Kim Arnd Matthiassens genbo havde fået en blodprop i hjernen. Han var indlagt i to måneder. I dag går han til genoptræning og får hjælp i hjemmet flere gange dagligt. Han har problemer med korttidshukommelsen og har i lang tid haft svært ved at tale.

Kim Arnd Matthiassen har ikke talt med genboen siden ulykken i december, men han har ofte tænkt på ham.

»Jeg er dybt chokeret over den måde, det hele foregik på, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om han ville have haft det bedre i dag, hvis jeg selv havde kørt ham til hospitalet. Det ville i hvert fald være gået hurtigere,« siger han og tilføjer:

»Hvis jeg nogensinde havner i en lignende situation, ringer jeg i hvert fald ikke 1-1-2. Så hiver jeg vedkommende ind i min bil og kører selv af sted. Det er den eneste gang, jeg nogensinde har ringet 1-1-2, og jeg stoler ærligt talt ikke på systemet længere.«

Alle borgere skal føle sig trygge
112 AMK-Vagtcentralen, som er en del af Region Hovedstadens Akutberedskab afviser, at Kim Arnd Matthiassen og hans søster blev beskyldt for at lave telefonfis. Vagtcentralen kan dog ikke gå yderligere ind i sagen og må ifølge lovgivningen ikke udlevere optagelsen af telefonsamtalen uden samtykke fra patienten. Borgeren ønsker ifølge 112 AMK-Vagtcentralen ikke at give dette samtykke.

112 AMK-Vagtcentralen erkender, at der gik for lang tid med at afklare, hvorfor Kim Arnd Matthiassens genbo havde det dårligt. Dog oplyser vagtcentralen, at ambulancen ankom 14 minutter efter visiteringen, og at det kun er et minut over deres servicemål på 13 minutter.

Vagtcentralen ønsker ikke at gå i detaljer med den enkelte sag, men understreger, at det er vigtigt for dem, at borgerne føler sig trygge.

»Alle borgere skal kunne stole på, at hvis de står i en kritisk situation, så får de hjælp af professionelle. Det er vores opgave at sende den hjælp, der er brug for, og det er i samtalen med den, der ringer 1-1-2, at vi skal afklare hvilken hjælp, der er behov for, og samtidig skal vi sikre, at borgeren føler sig tryg i situationen,« siger Marit Karina Buccarella, som er enhedschef for Region Hovedstadens Vagtcentral.

At Kim Arnd Matthiassens skulle oplyse CPR-nummer, er ifølge vagtcentralen ikke normal praksis. En person, der ringer 1-1-2, vil som oftest blive spurgt, om han/hun kender den tilskadekomnes navn og CPR-nummer, men det er ikke en nødvendighed at kende personens identitet for at få tilsendt en ambulance.

Endelig understreger Marit Karina Buccarella, at det bestemt ikke kan anbefales at droppe 1-1-2-opkaldet for selv tage bilen til hospitalet.

»Hospitalerne er i dag så specialiserede, at alle hospitaler ikke kan behandle de samme ting. Vores sundhedsfaglige personale på vagtcentralen ved, hvor patienterne får den rette hjælp, og derfor skal man altid ringe, inden man tager til et hospital. I sjældne situationer kan det betale sig selv at køre til hospitalet, men det bør altid ske efter en konkret vurdering sammen med den sundhedsfaglige visitator,« siger Marit Karina Buccarella.