Lyt til artiklen

Hovedstadens regionsrådsformand er enig i, at der er et problem på fødeafdelingerne, men der skal prioriteres.

Landets jordemødre giver op. De kan ikke mere. Og Region Hovedstaden erkender nu, at der reelt ikke er tid til at løfte alle opgaverne.

Sundhedsvæsnet skranter, og det er blevet fødselshjælpens tur til at råbe op. En række tidligere jordemødre stod går frem i BT og fortalte, at de havde opgivet arbejdet på fødestuerne på grund af et stigende arbejdspres.

Det billede kan man genkende i Region Hovedstaden, hvor en tredjedel af landets børn kommer til verden. Sidste år blev der lavet et 360 graders eftersyn, som slog fast, at det er stressede jordemødre med fortravlede hverdage, der skal hjælpe hovedstadens børn til verden.

Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) erkender derfor, at mangel på hænder betyder, at ikke alle opgaver kan løftes, når der er mest tryk på fødegangene.

»Næsten hver fjerde får igangsat sin fødsel, og det kræver en mere intensiv overvågning end ved normale fødsler. Og der mangler simpelthen nogle gange jordemødre under den aktive fødsel. Men at der bliver så travlt, at alle til sidst løber rundt med hovedet under armen, kan vi ikke acceptere,« siger Sophie Hæstorp Andersen.

De er kvikke, unge kvinder eller mænd med tårnhøjt gennemsnit, og de koster cirka 400.000 kr. at uddanne. Alligevel smutter jordemødrene fra faget efter få år, fordi de arbejder under kritisable forhold og ikke føler, de kan stå inde for sikkerheden længere. De er nemlig for få og skal også klare opgaver, de ikke er uddannet til, fordi andre faggrupper er sparet væk.

Regionsrådsformanden forudser, at der bliver behov for en benhård prioritering på fødselsområdet, hvis regeringen sløjfer den pulje på 250 mio. kr., som ellers skulle løfte kvaliteten på fødeafdelingerne.

Topprioritet

En prioritering kan f.eks. være at udskrive anden- eller tredjegangsfødende endnu tidligere, end det gøres i dag, hvis de har haft en god og ordentlig fødsel. Og allerede nu er hovedstaden eneste region uden en såkaldt kendt-jordemoder-ordning, som skal støtte de mest nervøse og udsatte gravide, fordi der ikke er ressourcer til det.

»Det er en høj prioritet for mig, at vi kan sikre en tryg fødsel. Derfor vil jeg nu tage det op ved de kommende budgetforhandlinger, hvis pengene ikke kommer som lovet, men det bliver svært, for både psykiatri, kræft og ældre har også behov for ressourcerne,« siger Sophie Hæstorp Andersen.

Samtidig understreger regionsrådsformanden, at arbejdsmiljøet er et vigtigt fokus, så jordemødre kan se sig selv være i faget i mange år - og skabe den nødvendige tryghed. Forlader de veluddannede kvinder og mænd først faget, er hun nemlig ikke i tvivl om, at der vil være stor efterspørgsel efter dem andre steder. Og så kommer de ikke igen.

Men er det ikke bare tomme politiske løfter?

»Det er svært at love noget konkret, når ressourcerne er knappe.Men når vi kan se på trivselsundersøgelserne, at vi er nødt til at gøre noget, snakker vi ikke kun om det. Så finder vi løbende ressourcer og indsatser, der kan være med til at forbedre det,« siger Sophie Hæstorp Andersen.

Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde vil fortsat ikke at kommentere, om pengepuljen på 250 mio. kr. bliver sløjfet.