Lyt til artiklen

En familie fra Midtjylland måtte i weekenden flygte fra stranden ved Skive, da de blev angrebet med sten af en gruppe unge, kronragede mænd, som heilede og på tysk råbte abe. Politiet mener, at sagen er for lille.

Vold? Det tager vi afstand fra, har det lydt fra flere sider af den ekstreme højrefløj, som Berlingske de seneste dage har sat fokus på. De holdninger gjaldt bare ikke i søndags, da en familie fra Midtjylland blev stenet væk fra stranden ved Skive.

SKAL DET DANSKE POLITI TIL AT HAVE MERE MERE OPMÆRKSOMHED PÅ HØJREEKSTREMISTER? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN

Stefan Singh Kailay, 28 år, holdt weekend i sommerhuset sammen med sin mor, far, moster, onkel og kusine. Stefan er en anelse mørk i huden. Det har han ikke skænket mange tanker. Hverken gennem sin barndom i Midtjylland eller senere i Aarhus eller København. Hans far er fra Indien og kom til Danmark i 1971, hvor elektroingeniøren skulle besøge sin bror, men endte med at blive forelsket i Stefans mor.

Men i søndags spillede det pludselig en rolle. De havde været ved stranden dagen før, og nu skulle de nå en sidste tur inden hjemturen mandag. Det var varmt, og familien ville nyde en is på stranden.

'De råbte abe'

- Min kusine kommer derned først. Et kvarter før os. Hun sætter sig 20 meter fra en støjende gruppe. Hun tænkte ikke videre over, hvem de var. Det var bare en gruppe unge, som måske nok larmede, men det var okay. Derefter kom min moster og mor. Der var stadig ingen problemer. Gruppen drak øl, men de var som enhver anden gruppe, der havde det sjovt på stranden.

Til sidst kom min far og jeg. Kun min onkel manglede. De kommer alle fra Danmark. Kun min far er mørk. Han er fra Indien. Resten er fra Midtjylland. Så begyndte gruppen at lægge mærke til os. Én rejste sig op og kom hen imod os. Han skulede. Optrådte lidt truende. Han var ti meter fra os. Råbte ad os. På tysk:

'Affe'.

Det betyder abe.

Vi kiggede på ham. På hinanden. Forbløffet.

Han gik tilbage og hentede en af de andre: 'Hvad glor I på? Hvad er jeres problem?' råbte de.

Vi havde ikke kigget på dem. Vi holdt os for os selv. Vi spiste is.

De sad otte personer. To kvinder. Pludselig begyndte de to af dem at kaste med sten. Det var underhåndskast, og stenene landede i nærheden af os. De var på størrelse med en dobbelt knytnæve.

Det opildnede åbenbart de andre. En rejste sig og begyndte at heile. Stenene kom tættere på. Vi tænkte: 'Det går ikke. Det er for truende'. Min moster og kusine sagde: 'Lad os rykke. Vi pakker tingene'.

Vi placerede os 50 meter fra dem. Nu kom min onkel ned på stranden og spurgte, hvorfor vi nu lå her? Min far pegede ned mod gruppen og forklarede sig.

Pludselig begyndte to af dem at rejse sig og gå imod os. Yderligere tre kronragede fyre stødte til. Min far og onkel ville gerne blive og mente ikke, at de skulle have lov til at jage os væk. Min mor, moster og kusine og til dels også jeg var utrygge og syntes, at det er dumt at blive og for sent at finde ud af, om de ville tæske os.

Vi fik overtalt min far og onkel til at pakke tingene. Vi fortsatte længere ned ad stranden. Fyrene gestikulerede. De heilede ikke, men kom med knyttede næver. De kom tættere på, og vi satte farten op. Nogle af fyrene var gået op ad trappen ved skrænten, og vi blev bange for, at de var ved at afskære os vejen.

På det tidspunkt var vi på et sted på stranden, hvor der ikke var andre mennesker.

Derefter gik vi op til nogle venners sommerhus. Og vi tænkte: 'Hvad gør vi nu?' Vi ville ikke tilbage til vores sommerhus, fordi så vidste de, hvor vi hørte til. Så min onkel og moster, som ikke havde siddet tæt på gruppen, gik en omvej for at nå vores sommerhus, tage bilen og hente os. Vi skulle blive siddende ved dette sommerhus.

Her sad vi i et hjørne. Jeg ringede 16.30 til politiet.

Den blev stillet om til stationen i Silkeborg, men betjenten var ikke lokalkendt. Han sagde bare, at det var da mærkeligt!

Han ville sende en patruljevogn, men det skulle igennem politiet i Holstebro, og derfor kunne han ikke sige, hvor lang tid det ville tage.

Mens jeg talte med politiet, fik min kusine en sms fra sin mor: Hun fortalte, at gruppen af mænd gík rundt på vejene! Vi skulle derfor ikke larme for meget! Vi sad på terrassen i et lille hjørne, så man ikke kunne se os nede fra stranden. Da vi fik at vide, at de ledte efter os, blev vi paranoide. Der var lyde over det hele. Vi sad på hug, og jeg begyndte at hviske til politimanden.

Jeg spurgte igen, hvor langt tid det ville tage, men det kunne han stadig ikke svare på.

Så var det bare at vente. Der gik vel 20 minutter, hvor vi sad og ventede på, at min onkel skulle komme med bilen. Vi sagde ikke noget af frygt for at blive opdaget. Mobilerne var på lydløs. Jeg sendte sms til de andre, selv om vi sad lige ved siden af hinanden.

Der kom lyde ude på den anden side af hækken. Det var sikkert bare naboer, men det kunne vi ikke vide. Tænk, hvis der pludselig kom en fire-fem kronragede mænd. Jeg var bare godt og grundig bange. Så hørte vi onkels bil og kom hurtigt ind i bilen.

Der blev ikke sagt så meget i bilen. Vi kørte en omvej til vores eget sommerhus. Onkel skiftede tøj og tog solbriller af og vendte tilbage til stranden for at holde øje med de kronragede mænd.

Efter halvanden time kom politiet. De tog først til stranden, men ifølge min onkel var gruppen kørt fem minutter forinden. Politiet fortalte, at de godt kunne forstå os, men forklarede at det var lidt svært for dem at efterforske. Der var ikke nogen spor.

Min onkel havde taget et billede af bilen, men det var for uskarpt, forklarede de.

I stedet sagde de, at hvis vi så dem igen, så skulle vi bare ringe. Lige nu kunne de ikke gøre så meget.

Og det var det.

Sagen for lille for politiet

Og det er det også for politiet. Sagen er for lille, selv om der er billeder af bilen med registreringsnummer, forklarer Niels Peter Olesen, som er politikommissær ved Skive Politi. Og det er heller ikke en straffesag:

- Der er jo ikke noget at straffe for i denne sag. Der kommer en henvendelse til politiet om, at anmelderen føler sig utryg. Vi sender en patruljevogn ud, der får sig en snak med anmelderen og en snak med et vidne, som også har ringet til politiet. Patruljen siger, at forklaringerne svarer godt nok til hinanden. Der er åbenbart en flok på omkring syv rockerlignende typer med tatoveringer, der taler tysk og heiler og gør ved dernede. Og i den forbindelse bliver der så kastet én sten efter dem.

Én sten?

- Ja, de er forduftet, de unge mennesker. De er kørende i en bil, den har vi farve, biltype og registreringsnummer på. Og vi har et billede af én af de her fyre.

Hvordan kan man bruge det billede?

- Det kunne man, hvis man havde fundet og stoppet bilen. Så kunne man identificere en af personerne. Men nu har vi jo ikke fundet bilen. Og hvis vi ikke finder bilen og heller ikke fyren, så er der ikke nogen sag.

Kan I ikke så let som ingenting slå den bil op, hvis I har et registreringsnummer?

- Det er en tysk registreret bil. Og det er en overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Det sætter vi altså ikke tyskerne til at undersøge. Det kan man ikke.

Man kan ikke spørge tysk politi, hvem der ejer bilen?

- Det gør vi ikke. Hvis man ikke finder bilen, så opfatter vi sagen som afsluttet herfra. Så efterforsker vi ikke mere. Det er en overtrædelse af ordensbekendtgørelsen med råben og skrigen. Det kan de få en bøde for på 1.500 kroner.

Kunne der ikke være noget racistisk betonet i at heile og råbe 'Affe'?

- Det er ikke forbudt at heile. Jeg kender ikke til noget om, at de råber abe.

Berlingske har også forsøgt at efterforske sagen. Det viser sig, at Danmarks mest radikale gruppe på højrefløjen, Danmarks Nationale Front - hvis talsmand er under efterforskning for kemikalier og bombemanualer i sin kælder, men i øjeblikket våbentræner i Rusland - i søndags holdt et arrangement i Skive hos en person, der stammer fra Tyskland. Det oplyser Redox, der er et researchkollektiv, som overvåger højrefløjen.

Videre fortæller andre vidner, at én af mændene havde en trøje på med påskriften 'Blood & Honour'. En anden havde teksten '1921' - året, hvor Hitler kom til magten i sit parti tatoveret på ryggen. Vidner har også gemt mændenes efterladte øldåser og cigaretter, så politiet havde mere at gå efter.

Stefan Singh Kailay tror ikke på en højrebevægelse i fremmarch. Alligevel gør han sig sine tanker:

- Jeg tænker over, at jeg måske alligevel ikke ser så dansk ud. I går barberede jeg mit skæg af. Jeg tænkte: 'Nahhh, jeg havde fået fuldskæg og så moderne ud'. Men nu har jeg altså barberet det af. Tjaa, altså du kan vel ikke undgå, at der er den slags typer. Min far virkede ikke så bange. Han har prøvet det før. Han var mere trodsig. Han sagde ikke så meget, det plejer han ellers.

Skal I på stranden ved Skive næste år?

- Ja. Det var bare nogle fjolser. Men én sten? Det er jeg godt nok forbløffet over at høre politiet sige, for det var mere end ti.

Det lykkedes ikke at få fat på Danmarks Nationale Front i går.

Udgør højreekstremister en stadig større trussel herhjemme? Eller behøver vi ikke frygte dem?

Deltag i debatten under artiklen. De bedste indlæg bliver bragt i B.T.