I den forløbne uge fik Gitte Sørensen et brev fra kommunen. Det var dårligt nyt.
Gitte Sørensen er 48 år og bor i Aalborg med sin datter på syv år. Hun er uddannet social- og sundhedshjælper, men forlod arbejdsmarkedet i 2010, da hendes spæde datter fik meningitis og blev hjerneskadet. Siden fik hun selv slidgigt i ryg, nakke og hænder.
Gitte Sørensen drømmer om et fleksjob, men er stadig under udredning. I stedet er hun sygemeldt og på kontanthjælp – og som brevet fra kommunen meddelte, er hun en af de cirka 24.100 »fuldtidspersoner«, der rammes af kontanthjælpsloftet per 1. oktober. Intentionen er at tilskynde kontanthjælpsmodtagere til at tage et job ved at begrænse de ydelser, man samlet kan få udbetalt fra det offentlige.
Gitte Sørensens loft hedder 15.196 kr. Det betyder, at hun fra månedskiftet vil have knap 2.500 færre kroner at leve for. Hun regner med at have 2.750 kr. tilbage per måned, når alle faste udgiftsposter er betalt: Penge, der skal dække familiens mad, tøj, medicin, transport og uforudsete udgifter.
»Hvis jeg kunne, så havde jeg et arbejde. Jeg var villig til at feje den samme flise hver dag, hvis jeg kunne. Men jeg kan ikke. Det er som om, at alle på kontanthjælp bliver skåret over én kam,« siger hun.
Gitte Sørensens problem er, at hun bor i en lejlighed på 96 kvadratmeter, som også havde plads til hendes to store sønner, før de flyttede hjemmefra. Det har udløst en boligsikring, som nu delvist falder bort. Men selv om hun er villig til at bo i en toværelses og selv sove i stuen, kan hun ikke rejse pengene til et nyt indskud. Desuden er der lang ventetid på almene boliger i Aalborg, bekræfter to lokale boligselskaber over for Berlingske.
Så Gitte Sørensen er bekymret for, om hun og datteren bliver sat på gaden. Og hun er bekymret for at miste sin gamle bil, som hun bruger til at køre sin datter i specialskole.
»Det er ikke ligetil at flytte for mig. Min datter har ingen stedsans på grund af sit handicap, og det har taget mange år, før hun selv kunne finde hjem. Så vi vil gerne blive her i området. Jeg må sælge min bil. Jeg kan ikke få noget for den, men jeg kan så i det mindste spare benzin og forsikring. Konsekvensen vil være, at min datter ikke kan have socialt samvær med de andre børn i klassen,« siger hun.
Borgere »i panik«
Kontanthjælpsloftet har været undervejs i månedsvis, men i denne uge begyndte det for alvor at materialisere sig i debatten.
På Christiansborg måtte beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) i samråd. Ude på gaden meldte demonstrationer mod velfærdsnedskæringer sig i flere byer, og en Gallup-måling viser nu, at et lille flertal af de adspurgte er imod reformen. Fra boligselskaber, gældsrådgivninger og sociale organisationer lød det i denne uge, at de får et stigende antal henvendelser fra bekymrede borgere, som er ved at indse, hvad der sker om 14 dage.
Det er ikke længere »bare« fodboldtræning og fødselsdagsgaver, der er i fare, advarer organisationerne. De almene boligselskabers interesseorganisation, BL, har vurderet, at 14.000 familier får »meget vanskeligt ved at fastholde deres nuværende bolig« efter 1. oktober, og gældsrådgiverne fortæller, at folk er angste for at blive sat på gaden.
»Folk udtrykker panik,« siger Eva Tetzlaff, rådgivningschef hos Settlementet på Vesterbro. Her henter ca. 850 socialt udsatte vejledning hvert år. 50 procent af dem er på kontanthjælp:
»Jeg har en sag lige nu med en enlig mor, som mister 3.600 kr fra den ene dag til den anden. Hun spørger: ’Skal jeg sige min lejlighed op? Hvor skal vi så bo?’ Og det ved jeg ikke, for hvis man siger sin bolig op, er man såkaldt »selvforskyldt hjemløs«, og kommunen hjælper ikke,« siger Eva Tetzlaff.
Hun har svært ved at se, at det økonomiske pres skulle hjælpe hendes brugere ud i et job:
»Det er en gruppe mennesker, hvor det er overvejende usandsynligt, at de kan gå ud i ordinær beskæftigelse. De såkaldte ’Dovne Robert’er’ har jeg mødt ekstremt få af gennem mine syv år her i huset. De vil gerne have et arbejde. Men mange har ting med i bagagen, der har givet dem svære odds. Der er tit både fysiske og psykiske lidelser. Hvor er det realistisk set, at de mennesker skulle gå hen og få job?« spørger Eva Tetzlaff.
Tusinder berørt, 650 vil komme i job
Hos en organisation som Mødrehjælpen bekymrer man sig særligt om de børn, der kan komme i klemme. Konsekvenserne for dem står slet ikke mål med den positive effekt af loftet, påpeger bl.a. Mødrehjælpens direktør, Mads Roke Clausen:
»Vores grundholdning er, at det skal kunne betale sig at arbejde. Men regeringen har selv regnet ud, at kontanthjælpsloftet kun vil få cirka 650 mennesker i arbejde – ud af mange tusinde berørte. Mange vil blive tvunget til at flytte, langt væk endda. Det er en voldsom ændring for de børn, der bliver berørt. Og det sker med meget kort varsel. Det er unfair.«
Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) er bevidst om, at ydelsesloftet også vil omfatte sygdomsramte. Men så er de, mener han, forkert placeret på kontanthjælp. Han vil derfor tage initiativ til forhandlinger om at afsætte midler, så kommunerne kan »få vendt bunken«.
»Jeg er ikke i tvivl om, at loftet vil virke på beskæftigelsen. Men man skal også være opmærksom på den anden side af mønten. Det afgørende er, om folk legitimt er på kontanthjælp, eller om de i virkeligheden er blevet svigtet af systemet og i stedet for eksempel skulle have været i gang med et ressourceforløb. Hvis man har en varig og væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen, jamen, så skal man visiteres til en anden ydelse,« siger ministeren.
I Aalborg forsøger Gitte Sørensen foreløbig at finde hoved og hale i sit nye budget:
»Jeg ved ikke, hvor jeg kan spare. Jeg må tage en regning af gangen,« siger hun.
»Men min datter bliver ramt af det her. Det er ikke hende, der er skyld i det. Der bliver ikke penge til et rimeligt børneliv.«
