Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Sidste år forlod 652 konstabler deres job i Forsvaret, og det er 43 procent flere end Forsvarets egen prognose. Personaleflugten kan ifølge en ekspert få negative konsekvenser for Forsvarets forpligtelser til NATO.

Der er spillerflugt fra Danmarks militære landshold. Professionelle soldater, som skal skyde mod fjenderne i Irak og Afghanistan eller køre og reparere kampvogne og fly, flygter i stor stil fra det danske Forsvar. Det viser Forsvarets egen opgørelse over uforudset afgang.

Sidste år forlod 652 konstabler Forsvaret uforudset, hvilket er 43 procent flere end forventet. Dermed kan Danmark få store problemer med at stille hold, når NATO beder om hjælp til vigtige missioner, mener militæranalytiker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet:

»Ser man en enhed som et fodboldhold, så er officerer og befalingsmænd trænere og anførere, mens de fleste af spillerne er konstabler. Ingen konstabler er lig ingen spillere og dermed intet hold«, fortæller Mark Winther.

Oven i det høje tal kommer også et mørketal bestående af de konstabler, som har optjent uddannelse i det civile liv samt veteraner, som ikke er i stand til at arbejde. Begge grupper er registreret som værende ansat i Forsvaret, selv om de ikke er aktive.

Forsvaret selv havde regnet med en uforudset afgang på 454 konstabler i 2016. Men når knap 200 flere har vendt Forsvaret ryggen på et år, er der grund til bekymring, mener Mark Winther.

»Det svarer i størrelse til to kompagnier i Forsvaret, hvor vi i forvejen ikke har særligt mange kompagnier,« og det kan få konsekvenser for det, Forsvaret skal kunne, pointerer han.

»Forsvaret har bundet sig op på at kunne levere til NATO, og når der er meget afgang fra Forsvaret, så har det selvfølgelig en negativ indflydelse på vores evne til at kunne det. De 200, der er gået ekstra, er en del af den personaleressource, der skulle føde det.«

Flere soldater end forventet vender ryggen til Forsvaret.
Flere soldater end forventet vender ryggen til Forsvaret. Foto: Tony Brøchner
Vis mere

Kurt Brantner, der er forbundssekretær i Hærens Konstabel- og Korporalforening fortæller, at det blandt andet er fagligt personel som for eksempel mekanikere og it-teknikere, som søger væk, og hvervningen af nyt fagligt personel er under al kritik, mener han.

»Der er for mange huller i bemandingen. Det betyder, at medarbejderne oplever et uhensigtsmæssigt højt arbejdspres, og det er ikke prisen værd i sidste ende. De kan nogle gange tjene dobbelt så meget i det civile uden at skulle være væk fra familien i længere tid på øvelser og så videre. Og så er arbejdspresset mindre i det civile,« siger Kurt Brantner.

Og netop manglen på teknisk personale i Forsvaret er særligt problematisk, fortæller Mark Winther.

»Problemet er, at det tager lang tid at uddanne en soldat. Forsvaret kan ikke bare ansætte 200 konstabler ekstra, de skal uddannes først, og det tager omkring et år at grunduddanne en konstabel. Men de konstabler, der forlader Forsvaret, kan også være overkonstabler eller konstabler, der er specialiserede indenfor et område. Når Forsvaret mister dem, mister de rutinerede og specialiserede medarbejdere, der tager endnu længere tid at uddanne og dermed er endnu sværere at erstatte,« siger han.

Mark Winther peger også på eksemplet med F16-mekanikerne, der var så pressede, at flyene måtte trækkes hjem fra Irak, til trods for at der var bred politisk opbakning til, at missionen skulle fortsætte.

Kommandørkaptajn Henrik Petræus, der er chef for Personel- og uddannelsessektionen, ønsker at understrege, at de opsagte konstabler er under 10 procent, som er normalen i det private arbejdsmarked.

»Jeg tror, at årsagerne til at folk ønsker at forlade Forsvaret kan være mange – fx ændrede familieforhold, nye jobinteresser eller lyst til uddannelse. De konstabler, der i 2016 søgte ud, er bredt fordelt i Forsvaret, derfor er det ikke noget, der umiddelbart har konsekvenser for de opgaver, vi løser. Og helt overordnet set har vi generelt ikke problemer med at rekruttere til vores stillinger,« lyder det i et skriftligt svar.

Det svar havde Kurt Brantner dog allerede forudset, men meldingen fra konstablerne og korporalerne er en anden.

»Forsvaret siger, at manglen på arbejdskraft ikke er så kritisk, men det er ikke det, vi hører fra medlemmerne,« understreger Kurt Brantner.

Derfor forlod vi Forsvaret

Dårlig løn og ingen faglig respekt

33-årige Anders Lensbøl arbejder i dag som udviklingsingeniør, men han fik sin uddannelse som elektronikfagtekniker gennem Forsvaret.

33-årige Anders Lensbøl er tidligere konstabel i Forsvaret, men opsagde sin kontrakt fra 1. januar 2015
33-årige Anders Lensbøl er tidligere konstabel i Forsvaret, men opsagde sin kontrakt fra 1. januar 2015 Foto: Privatfoto
Vis mere

»Hvis Forsvaret skal kunne tiltrække og holde på de faglige konstabler, skal de først og fremmest matche lønnen bedre. Man kan i det civile få op til 15.000 kr. mere i løn.

Jeg var ansat til at reparere elektronik og ønskede at arbejde i Forsvaret, fordi der var rigtig gode muligheder for at blive fagligt dygtig. Det er ikke mange, der kan sige, de har skruet på elektronik i en kampvogn eller et F16-fly. Men jeg oplevede, at der i Forsvaret var mangel på faglig respekt over for det faglige personale. Jeg bad flere gange om at blive udsendt, men da det så endelig skete jeg så endelig fik muligheden var min opgave, groft sagt, at skifte pærer i radioer og samle forlængerledninger. Og jeg har altså brugt mange år på at uddanne mig til elektronikfagtekniker. Jeg så det som en egentlig nedgørelse af mig og mine dygtige kolleger i Forsvaret.«

Dårlig personalepleje

28-årige Jesper Kastberg Knudsen var ansat som konstabel ved Livgarden indtil sommeren 2015. Herefter er han startet på en HHX-uddannelse, fordi han manglede muligheden for at udvikle sig i Forsvaret.

Jesper Kastberg Knudsen opsagde sin stilling i 2015, fordi han oplevede dårlig personalepleje og manglede muligheder for at udvikle sig.
Jesper Kastberg Knudsen opsagde sin stilling i 2015, fordi han oplevede dårlig personalepleje og manglede muligheder for at udvikle sig. Foto: Privatfoto
Vis mere

»Jeg havde først tænkt, at jeg skulle tilbage til Forsvaret, når jeg var færdig med at uddanne mig. Det er jo en fed arbejdsplads med et vigtigt og stærkt kammeratskab mellem soldaterne. Men jeg har bare indset, at mulighederne ikke er gode nok, hvis jeg vil udvikle mig, og så var jeg alt for træt af dårlig personalepleje. Alt det overarbejde, vi optjente på udsendelser og øvelser skulle afspadseres, og for mange lyder det måske meget fint. Men lønnen i Forsvaret rækker bare ikke til, at man rent faktisk kan bruge penge på noget, når man har fri fra arbejde. Mit første år i Forsvaret havde jeg 11 ugers ferie, og det er ikke sjovt i længden, fordi det bliver meget trivielt. Vi bestemte jo heller ikke selv, hvornår vi kunne holde fri – det var bare tvunget. Og så følte jeg, at mig og mine konstabel-kolleger blev nedgjort, fordi vi altid fik at vide, at vi var så nemme at erstatte. De indser bare ikke, at de rent faktisk går glip af dygtige og erfarne medarbejdere, når de siger, vi er lette at undvære.«

Dårlig ledelse

27-årige Martin Jensen var uheldig på en mission i Mali. Hans oplevelser med ledelsen var under al kritik, siger han, og det fik konsekvenser for hans fremtid i Forsvaret. I dag læser han på Roskilde Universitet.

»Jeg var så uheldig at få blindtarmsbetændelse på min udsendelse til Mali. Fra jeg fik voldsomme mavesmerter, til de fik mig indlagt på et tysk felthospital, gik der 17 timer, og det betød, at min blindtarm var sprunget. Min familie derhjemme fik intet at vide i mellemtiden, og jeg var indlagt i to uger. Da jeg så blev udskrevet, forventede min overordnede officer, at jeg lagde en fuld indsats, fordi ’jeg fik mange penge for at være udsendt’. Der gik tre dage, så måtte jeg indlægges igen. På mange måder ville jeg bare ønske, at jeg var blevet skudt, så jeg var blevet behandlet ordentligt og med respekt af min leder. De ville ikke sende mig hjem til at starte med, og jeg følte, de alle sammen så ned på mig. Jeg følte mig jaget, fordi jeg var syg under udsendelsen. Det ville faktisk gøre underværker for Forsvaret, hvis de gik lidt op i personalepleje og tænkte mere på de ansatte i stedet for at tænke på penge hele tiden.«

Snydt for sine penge

28-årige Nicholas Halbro har en sag kørende mod Forsvarets Personelstyrelse. De har i en årrække nægtet at udbetale hans tillæg, efter han tog en seksårig uddannelse, som Forsvaret betalte for.
28-årige Nicholas Halbro har en sag kørende mod Forsvarets Personelstyrelse. De har i en årrække nægtet at udbetale hans tillæg, efter han tog en seksårig uddannelse, som Forsvaret betalte for. Foto: Privatfoto
Vis mere

28-årige Nicholas Halbro tog en seksårig uddannelse, som Forsvaret betalte. Men da han var færdiguddannet fik han ikke det tillæg på 6.800 kr. om måneden fra Forsvarets Personalestyrelse, fordi IT-uddannelsen havde skiftet navn.

»Det var præcis den samme uddannelse, men IT-uddannelser skifter jo navn engang imellem. Men slåskampen om pengene stod på så længe, at jeg til sidst valgte at sige ja til en anden stilling. Jeg elskede mit job i Forsvaret. Det var det fedeste. Men jeg vil simpelthen ikke finde mig i at blive snydt for mine penge.

Man kan ikke bede folk om at lave et stykke arbejde, som man har uddannet sig til, og så ikke vil betale pengene for det. Det kan godt være, at Forsvaret prøver at være med helt fremme, når det kommer til IT, men det kan man ikke. Der er masseflugt af IT-personel fra Forsvaret. Man uddanner dem inden for IT, men så vil man ikke betale dem for deres arbejde. I dag drejer det sig om 180.000 kr., og der er ingen inden for Forsvaret, der tør åbne munden om noget som helst, for så går det bare ud over deres karriere. Det er ikke velset, at man siger noget som helst.«

Andre læser også