Dagen derpå – efter den mørke nat, hverken grækerne eller de mellem 50 og 100 danskere i kystbyen Rafina vil glemme.

På flere hoteller spredt rundt i indre Athen er danskerne bragt i sikkerhed efter en evakueringsaktion fra den populære feriedestination. På en terrasse med udsigt til de bjerge, der akkurat skærmer for udsigten til de tilbageværende gløder fra en af de værste skovbrande i et årti i Grækenland, sidder Allan Hellemann og bearbejder nattens strabadser. Fra den nat det blev helt mørkt, og røgen blev kvælende tyk:

»Jeg ved godt i sådan en situation, hvor branden nærmer sig, at ilden ikke er det værste. Det er røgen. Sigtbarheden var nul. Og jeg kunne ikke gøre andet end at holde mit våde håndklæde op til ansigtet og håbe på det bedste.«

Foto: Marc Killigren.
Foto: Marc Killigren.
Vis mere

Og så sker der ting med mennesket. Det er følelsen af, at det måske kan slutte. At livet når sin ende, som det indtil videre har gjort for op mod 100 personer efter de voldsomme brande.

»Det var tæt på. Jeg sagde farvel til mig selv. Det her kan godt være slutningen. For mig var det vigtigt at få meldt ind til familien. Jeg får fortalt mine unger og mine børn, at jeg er stolte af dem, og jeg får fortalt min kæreste, at jeg elsker hende. Det var en nærdødsoplevelse for mig,« siger Allan Hellemann.

Panik, skrig og gråd

Følelsen af næsten at dø kan flere andre danskere på evakueringshotellet i Athen tale med om. Familien Køhler har været på ferie her siden sidste torsdag og nød de sidste dage ved poolen, inden det går retur til Danmark. Men på trods af at familien opad dagen kunne fornemme røgen og pludselig endda mærke den rive i næseborerne, kunne ingen forudse, at de senere måtte rive alt med sig i deres arme og flygte ned til vandet så hurtigt, som de overhovedet havde lært. For hårde vinde pustede skovbranden nærmere i en hastig fart. Så hastigt at mange af beboerne i byen Mati lidt nord for Rafina ikke nåede at flygte. Det er her, konsekvenserne har været hårdest. Byen er forkullet, 1000 huse er brændt, og mange er dræbte. Gløderne og røgen pustede videre ned mod de danske turister i Rafina. Og midt om natten lød brandalarmen på hotellerne.

»Vi sov ikke da brandalarmen lød. Vi sad klistret til tv-skærmen – til nyhederne. Men vi anede ikke, det var så tæt på. Der gik en skræk i livet på os, og så vidste vi, at det var alvor,« siger Jeanette Køhler

Hvad familien herefter kunne erfare, var ifølge dem selv taget ud af krigsfilm.
»Nogle er i panik, nogle skriger, nogle græder. Det eksploderer omkring os. Palmerne står i brand. Biler er forkullet, og der er gaseksplosioner,« fortæller hun videre.

Foto: Marc Killigren.
Foto: Marc Killigren. Foto: Foto: Marc Killigren
Vis mere

’Nu dør vi, nu dør vi’

Familien Køhler, som er af sted med en norsk vennefamilie, forsøger at holde sig til mottoet: ‘Vi holder sammen uanset hvad’. Alligevel bliver de spredt fra hinanden i panikken og flygter mod stranden. Ud i vandet. Med telefoner, tøj og værdigenstande på sig. En af de yngre piger i flokken græder. Mister håbet.

»Jeg hyperventilerer. Jeg siger: Nu dør vi, nu dør vi, nu dør vi. Jeg elsker jer. Jeg var den, som reagerede mest panikslagen udadtil,« fortæller Anna Wøien.

I et virvar af tung sort røg, panikslagne mennesker og et håb, der i takt med at gløderne kommer tættere på, svinder ind, bliver danskerne bragt til kystvagtens skibe i gummibåde fra strandbredden. Overfyldte gummibåde med lokale, der måtte flygte fra hus og hjem. Med sig havde de en hund og en kat. Kun det, der betød mest for dem.

»Det var som at se de videoer med bådflygtninge. Folk havde bagage med sig, men kystvagten sagde, at det måtte de efterlade på stranden. Lokale havde kun det med fra deres huse, der var yderst nødvendigt. Vi var bare glade for, at det nu så ud, som om vi ville klare den,« fortæller Allan Hellemann.

Foto: Marc Killigren.
Foto: Marc Killigren.
Vis mere

Ferien er forbi

Men sommerferien er slut. På flere måder. De danskere, B.T. har talt med, rejser hjem i morgen. Billederne fra den sorte græske nat rejser med for altid.

»Jeg er først blevet bange bagefter, som jeg sidder her og taler om det. Det kunne virkelig været gået galt det her. Jeg er ved at græde, hver gang jeg taler om det – nu vil vi bare hjem,« siger Torben Køhler.

Grækenland har erklæret tre dages landesorg.