Danmark skal anskaffe sig 'længererækkende præcisionsvåben', lød meldingen fra regeringen onsdag.
Det kan dog få reelle konsekvenser for Danmark, fortæller ekspert.
»Det gør Danmark til et oplagt mål for et muligt russisk angreb, hvis det kommer til en konfrontation med Rusland,« siger Claus Mathiesen, studielektor ved Forsvarsakademiet, til B.T.
Han reagerer på den melding, som regeringen med statsminister Mette Frederiksen (S) i front kom med onsdag.
Her var der indkaldt til 'doorstep' klokken 12.30.
Og selvom der indledningsvist var en anelse forvirring om, hvad regeringen ville melde ud, så stod det hurtigt klart, at man nu vil anskaffe 'længererækkende præcisionsvåben'.
Det blev dog ikke nærmere præciseret.
Men Mette Frederiksen kunne slå fast, at beslutningen er truffet med tanke på truslen fra Rusland.
Umiddelbart i forbindelse med pressemødet kunne militæranalytikker ved Forsvarsakademiet Anders Puck Nielsen fortælle til B.T., at den type våben kunne være det amerikanske 'Tomahawk'-missil eller det ukrainske 'Flamengo'-missil, som Danmark producerer brændstof til.
Anders Puck Nielsen kaldte det samtidig 'en kæmpe god idé', at regeringen har taget den beslutning.
»Det er våben, man bruger til at ramme fjenden i dybden. Fabrikker, infrastruktur, fjendens hovedkvarterer.«
Der er altså tale om en type våben, som kan ramme mål hundredvis af kilometer borte. Og potentielt hele vejen fra Danmark til Rusland - ikke mindst den russiske eksklave Kaliningrad ved Østersøen.
Og logikken bag anskaffelsen er klar, fortæller Claus Mathiesen.
»Det er ment som afskrækkelse. Og det virker.«
Men skulle det komme til en direkte konfrontation med Rusland:
»Så vil de våben, som Danmark planlægger at anskaffe, være de første, Rusland vil neutralisere,« siger Claus Mathiesen.
