Han har været på besøg i Det Hvide Hus. 

I januar deltog han og hans femte hustru i indsættelsesceremonien for Donald Trump, og da Donald Trump for nylig overværede en fodboldkamp, sad Rubert Murdoch ved siden af præsidenten i vip-logen.  

Forholdet mellem milliardæren og præsidenten er kendt som et had-kærlighedsforhold mellem to mænd, der gennem årene skiftevis både har bekriget hinanden og draget gensidigt fordel af deres bekendtskab. 

Det skriver The New Yorker og CNN

Rupert Murdoch på besøg i Det Ovale Værelse i februar i år. (Arkivfoto)
Rupert Murdoch på besøg i Det Ovale Værelse i februar i år. (Arkivfoto) Foto: Jim Watson/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

På det seneste har Rupert Murdoch dog bestemt ikke været i kridthuset hos den amerikanske præsident.

Den australskfødte mediemogul ejer blandt mange andre medier nemlig også avisen The Wall Street Journal.

Og det var netop det berømte medie med base i New York, som for nylig offentliggjorde det meget omtalte fødselsdagskort til Jeffrey Epstein med Trumps underskrift. 

Kortet viser en tegning af en kvindekrop, og teksten er en fiktiv dialog mellem Trump og den nu afdøde pædofilidømte rigmand. 

Sådan ser det fødselsdagskort ud, som Donald Trump angiveligt skulle have sendt til Epsteins 50 års fødselsdag. (Arkivfoto)
Sådan ser det fødselsdagskort ud, som Donald Trump angiveligt skulle have sendt til Epsteins 50 års fødselsdag. (Arkivfoto) Foto: Annabelle Gordon/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

Trump har både benægtet, at sådan et kort overhovedet eksisterede, og da det så kom frem, afviste præsidenten pure, at det var ham, der havde sendt det.

Faktisk blev præsidenten så rasende, at han lagde sag an mod avisen og Murdoch. 

Siden har luften mellem de to alfahanner derfor været endog meget kølig. 

Alligevel sad Murdoch med ved bordet onsdag aften, da kong Charles afholdt statsbanket for det amerikanske præsidentpar i anledning af statsbesøget fra USA.

Murdoch deltog med sin partner Elena Zhukovai statsbanketten onsdag aften. 
Murdoch deltog med sin partner Elena Zhukovai statsbanketten onsdag aften.  Foto: Evan Vucci/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Og det undrede mange. 

Både fordi det britiske kongehus har et yderst anstrengt forhold til en række af de medier, Murdoch ejer.

Da Murdoch-mediet News of the World måtte lukke og slukke tilbage i 2007, skete det som bekendt efter en skandale, hvor blandt andre medlemmer af kongehuset var blevet udsat for ulovlig aflytning. 

Seneste har prins Harry været gennem et længere forløb med Murdochs selskab News Group Newspapers om påstået ulovlig tilvejebringelse af informationer. En sag, som endte med en undskyldning til prinsen og et forlig. 

Rupert Murdoch og Elena Zhukova deltog også i indsættelsen i januar. (Arkivfoto)
Rupert Murdoch og Elena Zhukova deltog også i indsættelsen i januar. (Arkivfoto) Foto: Chip Somodevilla/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Men den uafklarede retssag mellem præsidenten og rigmanden fik også mange til at kigge en ekstra gang, da de så Murdoch og fruen på den fornemme gæsteliste.  

B.T.s udlandsredaktør, Jeppe Elkjær Andersen, forklarer, at Mudochs deltagelse vidner om, at han er en vigtig mand, som det er svært at komme uden om. 

»Det er utroligt interessant, at Rupert Murdoch var blandt de inviterede til middagen med Trump og kong Charles. Lige nu er Trump jo i fuld gang med et søgsmål mod netop Murdoch,« siger han og peger på fødselsdagshilsner til Jeffrey Epstein. 

»Når Murdoch så alligevel er der, siger det en del om, hvor betydningsfuld han er,« understreger Jeppe Elkjær Andersen og hentyder dermed til, at hverken sagsanlæg eller skandaler var nok til at lukke ham ude af det fornemme selskab på Windsor Castle. 

»Men det vidner også om, at det er det britiske kongehus, som står for invitationerne, og man har det med at invitere magtfulde ledere fra pressen og eksempelvis techbranchen. Og her var søgsmålet så ikke nok til at holde ham ude.«