Flemming Splidsboel, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, er ikke overrasket over den russiske ambassadørs reaktion på regeringens melding om at opruste med langtrækkende præcisionsvåben.
»Det er påvirkning. Russerne forsøger at påvirke danskerne til, at vi går på gaden, og siger, at vi ikke vil have præcisionsmissiler, fordi vi er bange for at blive angrebet af russerne,« siger Flemming Splidsboel til B.T og tilføjer:
»Det er stort, og det er et paradigmeskift. Vi skal forvente, at russerne også ser det sådan,« siger Flemming Splidsboel.
Ifølge seniorforskeren betyder det, at russerne formentlig reviderer deres planer.
»Russerne har jo allerede lagt planer for, hvordan de kan angribe Danmark, og kortlagt hvilke mål der er i Danmark. Dem går de formentlig ind og kigger på igen,« siger Flemming Splidsboel og tilføjer:
»Det kan være militære planer mod Danmark, men det kan også være sabotage, cyberangreb og påvirkning.«
Han forklarer, at russerne nu vil forsøge at finde ud af, hvor missilerne er henne, og så vil de sikkert programmere deres egne missiler til at kunne ramme vores missiler, hvis det bliver nødvendigt.
»Fra dansk side handler det om at signalere afskrækkelse. Vi siger: Vi bruger en masse penge, og vi bruger dem lynhurtigt. Vi bruger dem faktisk hurtigere, end vi kan nå at tænke os om,« siger Flemming Splidsboel og uddyber:
Skal vi forstå det som om, at Danmark er blevet mere sårbare over for Ruslands angreb?
»Nej. Det gør os ikke mere sårbare. Ikke hvis vi forbereder os ordentligt,« siger Flemming Splidsboel.
»Nu viser vi, at vi ikke nøjes med at forsvare os. Vi angriber også russerne, og påfører dem skade, hvis de angriber os. Det er det, regeringen vil have russerne til at bemærke.«
Det synes at være faldet russerne for brystet, at Mette Frederiksen skruede op for retorikken under regeringstoppens doorstep i går i skikkelse af statsministeren, forsvarsministeren og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).
Mette Frederiksen kaldte beslutningen »et paradigmeskift i dansk forsvarspolitik«:
»Vi vil også kunne bruge det til at angribe inde i Rusland,« sagde hun blandt andet.
Fra officielt russisk hold var retorikken også direkte:
»Behovet for højpræcisionsvåben med lang rækkevidde til at angribe mål i Rusland er ren galskab. Ingen, hvor som helst, nogensinde i verden har overvejet at true en atommagt offentligt,« skriver Vladimir Barbin, den russiske ambassadør, i et skriftligt svar til B.T.
Flemming Splidsboel er ikke overrasket over reaktionen fra den russiske ambassadør.
»Jeg havde regnet med, at Barbin ville sige, som han gør. Noget med atomvåben og noget med 'pas nu på'. Det har vi set før. Det er hans arbejde,« siger han.
Barbin skriver videre, at »disse udtalelser uden tvivl blive taget i betragtning.«
»Fra nu af må vi gå ud fra, at Danmark ikke kun overvejer muligheden for en direkte militær konfrontation med Rusland, men også forbereder sig på et sådant scenario,« lyder det fra Barbin i et skriftligt svar.
Flemming Splidsboel anerkender, at det russiske svar skaber frygt blandt danskerne:
»Det er en ny og alvorlig situation. Det er stort. Men vi står også over for noget der er stort, ubehageligt, voldsomt og truende. Det er vigtigt, at vi ikke lader det lamme os.«
»Men folk er bekymret. Jeg var på Bornholm i mandags, og der er de særligt bekymret. Jeg kan også synes, at det er svært. Det spiller russerne på.«
