Som bekendt kan en regering holde på magten, så længe den kan tælle til 90. Faktisk behøver en regering ikke at gennemføre særligt meget politik for at blive ved magten, når den kan samle nok mandater bag sig og få stemt sine finanslove igennem. Og det er lige præcis tilfældet med trekløver-regeringen Lars Løkke Rasmussen – indtil videre.

Venstrestatsministeren er endt i et dødvande, fordi han på den ene side ikke har et flertal for en blå fordelingspolitik med Dansk Folkeparti som støtteparti for VLAK-regeringen, og fordi fremtrædende økonomer tidligere på året aflyste den brændende platform og meldte ud, at der ikke var behov for flere økonomiske reformer, fordi det gik godt for dansk økonomi.

Både forslaget om en endnu højere pensionsalder er droppet, den stort anlagte økonomiske helhedsplan blev lagt i graven sidste år, og senest er topskattelettelser blevet sparket så meget til hjørne, at man ikke længere kan se skyggen af dem.

I går præsenterede regeringen så en plan om skattelettelser for 23 milliarder kroner, og også finanslov og et vækstudspil bliver præsenteret i denne uge. Og det er altså nu, Lars Løkke Rasmussen og de to andre regeringspartier skal bevise, at de kan andet end at administrere kongeriget Danmark. Der er som sagt ingen naturlov, der siger, at en regering absolut skal rulle store reformer ud, men hvis Løkke skal have legitimitet omkring sit politisk projekt, hvor hovedfokus er at, det skal kunne betale sig at arbejde, så er det ved at være sidste udkald, hvis hans udsagn fra før valget om ikke at ville være statsminister for enhver pris ikke skal klinge alt for hult.